Kromad med forsinkelser

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Røget laks på sprød salatbund. Men hvorfor rejer og stenbiderrogn ovenpå? Toastbrødet var heller ikke nogen oplevelse.

Kromad er god mad, lyder det gamle slogan. Så vi drog af sted til den nordenfjords bade- og ferieby Tversted for at afprøve påstanden. Her ligger Tversted Strandkro på hovedgaden Tannisbugtvej vel fire - fem ejendomsmæglerstenkast fra Vesterhavet. Altså omregnet en kilometer. Lunt i læ af et bakkedrag er her både legeplads og servering udenfor, men på grund af blæsten foretrak vi at drage indenfor i restauranten. Lyst gulv, moderne fritidsmaleri på væggene og i det hele taget præget af en uformel og afslappet stemning blev vi bænket i det pænt fyldte restaurationslokale, hvor vi hurtigt fik præsenteret spisekortet. Ganske enkelt og overskueligt, en håndfuld forretter, ditto hoved og så selvfølgelig dessertklassikere som is og pandekager. I samme ombæring blev vi spurgt, hvad vi ville drikke, og da vi bestemt sagde vin, overlod den ungdommelige mandlige betjening os til os selv og valgene. Det var hurtigt overstået. Parmaskinke (68 kr.) til medspiseren og røget laks (68 kr.) til deres udsendte gaffeluddeler, mens vi til hovedret gik efter henholdsvis dagens friske fisk (148 kr.), denne dag laks, mens anden hovedret blev oksemørbrad (178 kr.) med bearnaisesovs. Vinkortet bød udover husets vin også på mere interessante druer, og vi faldt for en halvflaske Riesling, Bernard Schwach fra Alsace, 2005, til fisken (138 kr.), og en italiensk Ripasso (268 kr.) til kødet. Efter tilfredse at have bestilt kom der hurtigt en kande vand på bordet, og da et vinduesbord blev ledigt fik vi spurgt ved serveringsskranken, om vi måtte overtage dette. Det var ikke noget problem, og kort efter dukkede spisestedets yngste mand op med den bestilte vin. Om vi ville smage? Jo, da. Men ups, han havde glemt at proppe dem op så af sted strøg han efter proptrækker med vinene under armen. Riesling blev propdemonteret ved bordet og præsenterede sig på det nydeligste i glasset. Gylden, tilpas sødmefyldt og samtidig med en fin syrekant. Ripassoen måtte også sige farvel til proppen, da vi bad om det, så den kunne få lidt luft. Vi nippede vand og var egentlig godt tilfredse. Nippede vand og smagte på Riesling og blev mindre tilfredse, skønt den var dejlig. Sparede på vinen og blev lidt utilfredse. Nippede vand og blev efterhånden rigtig utilfredse. Lang ventetid Her var tydeligvis travlt, og både yngste mand og en myndig servitrice havde tydeligvis deres at se til, mens bordene hurtigt fik nye gæster, så snart de var forladt. Alligevel skal der vel ikke gå 20 - 25 minutter fra du bestiller en forret til den rent faktisk havner på bordet foran én? Det gjorde de så endelig. Min røgede laks bestod af tre - fire nydelige skiver, mens den i spisekortet omtalte sprøde salatbund viste sig at bestå af et enkelt, ikke ganske sprødt salatblad . Til gengæld var laksen toppet op med en sjat rejer, meget salte, og sort stenbiderrogn og midt i det hele en klat lyserød mayoklat á la Thousand Island. Det var synd for laksen for den var egentlig god og mørk i smagen. Brødet bestod af to skiver skråtskårne toastbrød, letristet men kønsløst, mens smørret var sparet væk. En lidt rodet servering, som ville have vundet meget, hvis der havde været godt hjemmebagt brød med bid og en rar sennep til. Og dåseasparges midt i højsæsonen i stedet for den sprøde grønne fætter - helt ærligt. Det kan man da ikke... Knastør ost Medspiserens parmaskinke var i orden, men parmesanosten var lidt knastør og gammel i smagen. Pestosaucen var derimod okay, men igen - det tilhørende toastbrød gjorde ikke meget godt for forretten. Efter denne første runde gik ventetiden atter i gang. Efter et stykke tid blev forretstallerkenerne ryddet af vejen af den myndige servitrice. Vi smagte på Ripassoen, bærfyldt, sortmørk og saftig - en vin, som du sagtens kan få tiden til at gå med. Og det gjorde den så. Vor yngste mand havde travlt med nye borde, men da vi var ved at miste tålmoden, for der skulle jo også være vin til kød og laks, forbarmede den myndige sig over os. Hvad slags sovs vi havde bestilt til vore retter? For de havde nemlig tre forskellige. Jeg gentog bearnaise til mørbraden og således informeret forlod serveringen hastigt bordet med ordene 'så får jeg pisket den sammen i løbet af fem minutter'. Der gik dog sædvanen tro noget længere tid, inden yngstemanden anduvede vort bord med to fyldte tallerkener. Desværre var det mad til et andet bord. Kød med pasta. Yderligere tid henrandt, inden han endelig dukkede op med den bestilte laks og mørbrad. Skyndsomt var han på vej bort, men vi nåede dog at råbe ham an og bede om at få bestik til maden. Uden kniv og gaffel er sulten krogæst jo hjælpeløs. Et pænt stort stykke oksemørbrad viste sig desværre at være stegt så tørt, at det var sejere end godt var. Den gule bearnaisesovs, som jeg havde glædet mig til, var erstattet af en brun standardsovs. Åbenbart en flaskesovs lige til at varme i mikroen. I alle tilfælde en sølle erstatning for bearnaisen. Og kartoflerne - ja, det viste sig at være brasekartofler. Ganske vist lavet på forholdsvis nye kartofler Men indrømmet - de var da varme. Det kunne du ikke sige om maden på min medspisers tallerken. Småkolde var kartoflerne, mens fisken holdt bedre på varmen. Men tilbehøret i form af en lyserød fiskesauce var lige så kold som den barske vestenvind udenfor. Til gengæld havde hun fået udmærkede faste sandjordskartofler til sit store stykke udmærkede laks. Efter at have prøvesmagt fisken gik medspiseren resolut til serveringsskranken og bad om at få saucen genopvarmet. Skal ske straks, lød meldingen fra yngstemanden. Hvorefter der henrandt yderligere fem minutter, inden denne ankom - ikke med én - men to sovsekander. En brun og en lyserød. Jeg skulle åbenbart heller ikke snydes for ny sovs. Droppede desserten Undervejs havde yngstemanden dog haft tid til at servere og betjene et par borde, mens vi ventede på varm sauce. Vi droppede både dessert og kaffe og endte med en regning på 888 kr. Halvdelen af udgiften gik stort set til vinene, der var udmærkede. Men maden hertil levede slet ikke op til vinenes niveau. Tversted Strandkro havde denne aften tydeligvis store problemer med samarbejdet mellem tjener og køkken. For meget gik galt og selvom vor velmenende yngstemand tydeligvis var ret ny i tjenerjobbet, ville lidt mere omhu og ikke mindst overblik have klædt serveringen. Overblikket og erfaringen kunne den myndige førsteservitrice jo så have hjulpet med, men det kneb det noget med. Køkkenet havde ganske givet også voldsomt travlt, og det bar præg af, at retterne ikke blev fremstillet i den logiske rækkefølge, som bordene havde bestilt dem i. Ferietid er uformel tid, og du giver dig gerne bedre tid og har mere tålmod end i dagligdagen, men serveringen her var for lemfældig, og maden på tallerkenen tydeligvis fremstillet i opskruet tempo og al hast. Stress er ikke godt for noget og allermindst for kogekunst Tversted Strandkro Tannisbugtvej 49, Tversted. Dagligt åbent: kl. 11- 21. Tlf. 98-931009.

Forsiden