Sæby

Krondiamantbryllup

Katrine og Frede Jensen, Hyldevej 12, Hørby ved Sæby.

Katrine og Frede Jensen

Katrine og Frede Jensen

I 33 år drev Katrine slagter- og viktualieforretning i Hørby. Frede arbejdede i næsten 31 år som direktør i Hørby Sparekasse. Begge er stadig raske og rørige og deltager aktivt i egnens aktiviteter. Korsang, slægtsforskning og foredrag hører til dagens orden. Hus og have passes og plejes. Herudover har ægteparret haft overskud til at udgive deres erindringer i bogform. De to bøger er begge vægtige dokumenter om livet på landet og i Hørby og omegn i tiden fra 1921 til 2010. Naboer, venner og familie betyder meget i dagligdagen. Dagen fejres med den nærmeste familie.