Kronens Mark får ikke vuggestue

En aldersintegreret institution vil kræve bygningsmæssige ændringer, og de midler vil politikerne ikke bruge nu

Lone Lærke Krog
Naturbørnehaven Kronens Mark ligger i den østlige del af Thisted. Forældrerådet havde ønsket at etablere en vuggestueafdeling i børnehaven, men politikerne har efter en besigtigelse i maj besluttet at give afslag. Arkivfoto
Thisted 13. juni 2018 11:59

THISTED: Børne- og familieudvalget under Thisted Kommunalbestyrelse siger nej til en ansøgning fra Naturbørnehaven Kronens Mark om at udvide målgruppen, sådan at det bliver en aldersintegreret institution for 0-5 årige.

- Rent økonomisk er det ikke noget, vi vil kaste os ud i lige nu, siger Søren Kanne Zohnesen (V), der er formand for børne- og familieudvalget.

Beregninger viser, at det vil koste 1,15-1,2 mio. kr. at lave de bygningsmæssige ændringer, som er nødvendige, når der blandt andet skal indrettes krybberum og puslerum.

Søren Kanne Zohnesen siger, at der også knytter sig andre overvejelser bag det afslag, der gives til Naturbørnehaven Kronens Mark.

- Børnehaven har en skarp profil med natur og udeliv, som vi gerne vil værne om - og som måske kan give nogle udfordringer i forhold til at drive en institution med meget små børn.

Han nævner også, at det er svært at se, hvad behovet er for yderligere institutionspladser til 0-2 årige i østbyen, hvor der er planlagt opgørelse af en ny daginstitution.

Sagen tages op til fornyet politisk behandling i efteråret 2019.

Kronens Mark er normeret til 40 børn i år.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...