Kroner fra testmøller til grønne projekter
Møllerne i testcentret i Østerild har bidraget med godt en million kroner til kommunens grønne fond - pengene skal bruges lokalt
THY: Når der stilles nye vindmøller op i kommunen, kommer der penge i kassen hos Thisted Kommunes ”grønne ordning”.
Det gælder også møllerne i testcentret i Østerild, som nu har sikret at der er tilgået den grønne ordning godt en million kroner.
Det sker som en konsekvens af lov om vedvarende energi, som siger, at der for hver ny mølle i kommunen skal betales 88.000 kroner pr. installeret megawatt til den grønne fond.
Pengene er øremærket dels anlægsarbejder, der styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen, dels kulturelle og informative aktiviteter i loksale foreninger som en middel til at fremme accept af udnyttelsen af alternative energikilder - her vindenergi.
I 2009 var der godt en million kroner i kommunens grønne fond. De er brugt til støtte for tre projekter i den sydlige del af kommunen, men nu har de to testmøller i testcentret i Østerild sikret, at der igen er grønne kroner i kassen, ialt 1.054.999,25 kroner.
De penge skal nu bruges som medfinansiering af en række projekter på Hannæs, som repræsenterer samlede investeringer for 2,75 millioner kroner.
Mange ideer fra Hannæs
Kommunens udvalg for miljø og teknik besluttede i december 2012, at pengene fra den grønne ordning skulle bruges til 50 procents medfinansiering af lokale projekter.
Nu har den lokale paraplyorganisation ”Regnbuen” samlet flere projekter i en ansøgning, ligesom der er kommet ansøgning om støtte til yderligere tre projekter med forankring på Hannæs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.