Kronjuvel

Den socialdemokratiske partiformand Helle Thorning-Schmidt værner om den danske kronjuvel,

Forsikringsvirksomhed 7. oktober 2008 06:00

VELFÆRD: Den socialdemokratiske partiformand Helle Thorning-Schmidt værner om den danske kronjuvel, Fællesskabet. Jeg mener, at det har været smuldrende de sidste syv år. De yngre ego'er har ofte kun travlt med sig selv og sine. De ser ikke fremad og hvilke konsekvenser, deres stillingtagen indebærer. De unges tanker er mere sig selv, når det drejer sig om sundhedsvæsenet, da deres firma har tegnet en sundhedsforsikring med ret til øjeblikkelig behandling. Deres efterløns- eller pensionistforældre må derimod bare vente uanset sygdommens art. Bare de unge kommer til, så åbenbart pyt med forældrenes cancer, som de dør af på de lange ventelister, der aldrig har været så lange, 91 uger, knap ét år og ni måneder. Denne ventetid med f.eks. brystkræft er umenneskelig for et anstændigt Danmark. Derfor vil Socialdemokratiet have den skattelettelse, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog sidste år, taget af bordet. De fem milliarder skal bruges til de akutte patienter, afvikling af ventelister, uddanne flere læger, give de medicinske patienter en værdig behandling og til at købe den nyeste og bedre teknologi. Skal pensionisten virkelig betale for disse private skattefradragsberettige sundhedsforsikringer? Disse fradrag må afskaffes på lige fod med de massive tilskud til privathospitalerne. Derfor - lad os i fællesskab kæmpe for velfærdssamfundets kronjuvel, som er fri og lige adgang til sundhed. Mogens Thykjær Skelhuse 2, Mou, 9280 Storvorde

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...