EMNER

Kronprinsen skal forklare sin hjemmeside

Kronprinsen bliver nu afkrævet en forklaring på, hvorfor hans nye hjemmeside til forveksling ligner en to år gammel hjemmeside, som tilhører det svenske kommunikationsfirma Made In Sthlm.

Det svenske firma besluttede i dag at kontakte dels kronprinsens hofchef, kammerherre Per Thornit, dels webdesignfirmaet Bysted, som har lavet kronprinsens hjemmeside. Per Thornit afviser på forhånd at gå ind i sagen og vil henvise det svenske firma til Bysted. Kronprins Frederik lancerede sin nye hjemmeside på sin 35-års fødselsdag den 26. maj, men det svenske firma er overbevist om, at der er tale om et rent plagiat af deres hjemmeside. Det har endnu ikke besluttet, om det vil kræve erstatning. /ritzau/