EMNER

Kronprinseparret indvier kulturhuset Kappelborg

Skagens nye kulturhus, Kappelborg, er første punkt på programmet for kronpriseparret Frederik og Mary, når de mandag 22. august er på officielt besøg i Skagen og alle er inviteret med til indvielsen.

Kappelborg skal være klar til indvielse mandag 22. august. Det er kronprinseparret Frederik og Mary, der indvier kulturhuset.

Kappelborg skal være klar til indvielse mandag 22. august. Det er kronprinseparret Frederik og Mary, der indvier kulturhuset.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune, der er vært for kronprinseparret under besøget i Skagen. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary indleder deres sommertogt ombord på kongeskibet Dannebrog i Skagen, og fra den gamle pier ved fiskepakhusene kører de i karet til Kappelborg. Danneborg lægger til ved pieren klokken 10. Indvielsestidsdagen, 22. august, er tidligere, end der var regnet med i tidsplanen for byggeriet, men håndværkere, entreprenør og gartnere har lovet, at alt er klar til indvielse 22. august. - Vi er naturligvis meget glade for, at kronprinseparret har takket ja til at forestå indvielsen af Kappelborg, siger borgmester Lars Møller. - Vi vil fra kommunens side gøre alt for at indvielsen af Kappelborg bliver en rigtig festdag, og vi håber og tror, at rigtig mange skagboer og folk udefra vil være med, så Kappelborg kommer til at syde af liv og godt humør ved indvielsen, siger Lars Møller. Efter indvielsen af Kappelborg fortsætter kronprinseparret til Skagens Museum, og inden de om eftermiddagen har hver deres program for besøget i Skagen, spises der frokost på Brøndums Hotel. Om eftermiddagen besøger kronprins Frederik Fiskernes Fiskeindustri, Karstensens Skibsværft og Skagen Bryghus. Kronprinsesse Mary besøger den nye lav-energi institution som rummer børnehaven Pilekrattet og vuggestuen Regnbuen på Cronborgvej, Skagen Gigt-og Rygcenter og Elektromarine. Sidst på eftermiddagen mødes Frederik og Mary igen. Det er i kongevillaen, Klitgården, hvor Frederikshavn Kommunes officielle program for besøget afsluttes.