Kronprinsesse Mary træner udspark med Kasper Schmeichel

For at sætte fokus på et antimobberedskab var kronprinsesse Mary onsdag forbi landsholdslejren i Helsingør.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Herrelandsholdet i fodbold Kronprinsessen ses her i regnen på landsholdets træningsbane i Helsingør. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

HELSINGØR:Der var royalt besøg på fodboldlandsholdets træningsbane i Helsingør onsdag formiddag.

Kronprinsesse Mary havde lagt vejen forbi den regnvåde græsbane, hvor hun viste sine evner med bolden.

Først stod hun og jonglerede sammen med Kasper Schmeichel, og efterfølgende underviste landsholdsmålmanden kort i, hvordan man laver udspark.

Kronprinsessen formåede cirka at sparke en kvart banelængde, før bolden ramte jorden.

Mary og Kasper Schmeichel var iført de samme hvide træningstrøjer med teksten "Anti Bulli", der er et antimobberedskab til fodboldtrænere. Mary Fonden, hvor kronprinsessen er formand, står bag redskabet.

I sommer stod Mary Fonden bag initiativet "Fantastiske Fodboldfester", hvor danskerne kunne få tilsendt materiale, de kunne bruge til afviklingen af private fodboldfester under EM-slutrunden.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.