Kronprinsesse Marys tante nyder Limfjordslandet

Lars Vedsted
Måske inviterer niecen, kronprinsesse Mary, sin tante til en kop te på Fredensborg Slot, og viser Isabella frem.scanpix
EMNER 12. august 2007 06:00

NIBE: Rygtet om årets populære turistrundture i Aalborg Kommune med open-top-bus er tilsyneladende nået så langt, som rygter overhovedet kan - i hvert fald her på jord. Guide Willy Kær steg på bussen i tirsdags klar til at øse af sin enorme viden om Nibe og omegn, og der var en enkelt engelsktalende blandt de i øvrigt danske gæster om bord. - Jeg tænkte, ak. Nu er jeg nødt til at oversætte, og hvad siger det store flertal af danskere så. Men Willy Kær er en høflig herre, og svigter ikke en udenlandsk turist. Hun præsenterede sig som fru Patricia Fromberg fra Tasmanien. - Så er de jo fra den danske kronprinsesse Marys føde ø. Did you know, at Danmarks kommende dronning kommer fra Tasmanien. - Oh yes I do. She is my niece, rødmede Marys tante, fru Patricia Fromberg. En niece er som bekendt enten en broder- eller søsterdatter. Måske dukker der flere overraskelser op, når open-top-busserne kører videre i Aalborg Kommune den næste halvanden uges tid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...