Kronprinsparrets kulturpris

Film 26. september 2005 06:00

KØBENHAVN: Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys nye Kulturpris blev søndag uddelt for første gang. Prisen på 500.000 kr. gik til filminstruktøren Per Fly. Organisationen Red Barnet modtog en humanitær pris. Prisoverrækkelserne fandt sted i Operaen i København. Kronprinsesse Mary var ikke til stede ved prisoverrækkelsen. I begrundelsen til Per Fly sagde kronprinsen, at han med tre film om tre mænd fra vidt forskellige miljøer har markeret sig som en af vore skarpeste og mest ambitiøse instruktører. Med pengene følger en statuette af den islandske kunstner Olafur Eliasson. Red Barnet modtog 250.000 kr., og i begrundelsen af valget fremhævede kronprins Frederik især Red Barnets nye projekt mod mobning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...