Kronvildtet har mange venner

Særfredning af den vesthimmerlandske bestand ligger to-tre ude i fremtiden

Morten Lind
Kronvildt er glade for majsmarker. Derfor er begejstringen for udsigten til en større kronvildtbestand naturligt mindre hos lokale landmænd end hos jægerne.arkivfoto
Dyr 20. marts 2007 05:00

VESTHIMMERLAND: Kronvildtet har mange fans i Vesthimmerland. Det viste et velbesøgt møde på Landbocentret i Aars forleden. Mødet handlede om kronvildtets fremtid i Vesterhimmerland. Derfor tror vildkonsulent Ivar Høst fra Buderupholm Statskovdistrik nu på, at kronvildtet i de kommende år vil være i fremgang specielt i nærheden af de Vesthimmerlandske heder. - Vildtfredningsrådet er for langt fremme til, at vi kan nå at få en særfredning igennem i denne omgang. Der går to til to-et halvt år, før det bliver aktuelt igen. Indtil da, er vi enige om, at der skal arbejdes fremad, så vi har en klar indstilling til næste gang, siger Ivar Høst. Blandt de 80-90 fremmødte var flest jægere, og de var - naturligt nok - også de mest positive. En del landmænd deltog også i mødet, og de er mere skeptiske. En alt for stor kronvildtbestand kan komme til at koste dyrt på markerne med afgrøder. Landmændene frygter også, at kronvildtet vil løbe deres kreaturhegn ned. - Men sandsynligvis kommer der aldrig så meget kronvildt i Vesthimmerland at det bliver noget stort problem, vurderer Ivar Høst. Indtil en eventuel fredning er på plads afhænger væksten i kronvildtbestanden af om jægerne frivilligt vil afholde sig fra at skyde dyrerne. - Vi vil i Kronvildtforvaltningsgruppen støtte, så godt vi kan, indtil vi kan aflevere en ansøgning til Vidtfredningsrådet, understrger Ivar Høst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...