Kronvildtudbyttet var overvurderet

Jægerne erkender at have "pralet" over for jagtstatistikken

Antallet af krondyr i Danmark er støt stigende og har i over 60 år været fulgt på vore kronvildtdistrikter. Tællingerne har været beskrevet i først Dansk Jagttidende, senere Dansk Jagt og nu i Jægerforbundets blad Jæger. Materialet har usædvanlig bredde, men alligevel har det rejst tvivl om tallene, der med f.eks. 6.000 dyr som resultat ikke kunne bære en afskydning på de 3-4.000, kendt fra statistikken. En tilsyneladende undervurdering af kronvildtbestanden har derfor ført til en spørgebrevsundersøgelse. Jægere med større hjortevildt på jagtstatistikken er af Danmarks Miljøundersøgelser blevet spurgt nærmere om deres jagt på krondyr, dåvildt og sika, og i første række er det interessant, hvor få der egentlig nedlægger danske hjorte: 1.406 havde i 2001/02 skudt krondyr, 1.065 havde nedlagt dåvildt og 155 sikavildt. Spørgebrevene medførte brugbare svar fra 78 pct. af de adspurgte krondyrjægere, og på flere områder har de afsløret fejl i det kendte materiale. Således erkendte 4,4 pct. af svarerne, at de ikke havde nedlagt kronvildt, skønt det var anført på vildtstatistikken, og 15,4 pct. svarede, at de trods deres angivelse ikke havde skudt dådyr. For sikas vedkommende var det hele 22 pct., som "havde skrevet forkert". Dette har sammen med andre oplysninger bragt det beregnede totaludbytte ned. Kronvildt har i statistikken figureret med 3.900 dyr i 2000/01 og 3.600 i 2001/02, men på baggrund af jægernes svar har man nu beregnet, at der i 2001/02 og i fri vildtbane kun blev skudt ca. 2.800 krondyr mod angivet 3.600, kun ca. 1.300 stykker dåvildt mod angivet 3.400 og endelig ca. 200 sikadyr mod statistikkens 500. Man kunne frygte, at dette fik hele jagtstatistikken til at vakle, men overraskelsen er ikke så voldsom endda, eftersom arter med små tal kan vise langt større fejl, end når der er tale om f.eks. 700.000 fasaner. Dyr nedlagt i hjortefarme udgjorde en mindre del af udbyttet end formodet, nemlig kun 0,6 pct. for kronvildtets vedkommende, 1,2 pct. for dåvildt og 0,6 pct. for sika. En sammenfatning af rapporten er at finde under DMU's internet-orientering, hvor den aktuelle undersøgelse benævnes: "Nr. 512: Kronvildt, dåvildt og sikavildt i Danmark. Forekomst og jagtligt udbytte i jagtsæsonen 2001/2002." Overvægt på de voksne Da man taler meget om den rigtige eller forkerte (tilfældige) afskydning, er det interessant, at kronvildtudbyttet det nævnte år fordelte sig på bl.a. 28,9 pct. hjorte, som var to år eller mere, mens voksne hinder (to år eller ældre) udgjorde 24,3 pct. Det konkluderes dog, at der er potentiale til fortsat større udbredelse, også selv om den køns- og aldersmæssige fordeling på jagtudbyttet er forskudt i retning af voksne, trofæbærende hjorte og altså må anses for "skæv". Drabelig åbning Kigger vi på Nordjylland og specielt det nordlige Vendsyssel, holder bestanden også sin kurs, uagtet der i år på ny lød uhyggeligt mange skud fra start omkring Tryn- og Mostrup mose. I Nord og Østvendsyssel åbner sæsonen sent, nemlig 1. december, og varer kun til 15. dec., hvilket har givet jagten stærk koncentration, og i fjor var der politirazzia i området, fordi der tidligere år bl.a. var skudt før solopgang. Jægerne skulle i år selv holde justits, og vildtkonsulent Peter Have oplyser, at man også kan hævde, at ingen skød for tidligt eller på anden måde ulovligt. Rudlerne (flokke af dyr) var imidlertid store og jægerne placeret så tæt, at der taltes 96 skud de første godt to timer. Det danner et misforhold til antallet af nedlagte dyr på skønsmæssigt 25 styk over to-tre dage. Der rapporteres kun om fem registrerede schweisshunde-eftersøgninger. Hvad store hjorte angår, tales om fire-fem meget gode. Sølehul i december For jægere i Korsøgaard skov ved Hvam, Aalestrup, var det en overraskelse 15. december at finde et frisk sølehul, som de stedlige erklærede højst 14 dage gammelt. Det var tydeligt, at en kronhjort havde rullet sig i mudderhullet, men hvorfor dog så sent som nu? Brunsttiden begynder i september og ebber ud gennem oktober. Fra flere kronvildtområder berettes dog, at en efterbrunst kan forekomme i hvert fald i november. Tilbage af mystikken på Korsøgaard er så, at man siden høst kun har set fem hjorte, som også har fejet i skoven. Kunne 12-enderen heriblandt have sølet uden tilstedeværelse af hinder? Næppe. Men en hind i efterbrunst kan også have været der uden at være iagttaget. Kendere siger, at december er en meget sen tid for kronvildtbeslåning (parring), men vi kan opleve også råvildtbrunst så sent som i oktober. En ren undtagelse, vel at mærke.