Krop væk fra scenen...

SPROGBRUG:“Hvis du tager en slangebøsse samt en god skarp flintesten fra yngre stenalder og i ramme alvor rammer verdens største røv, og hvis røvens indehaver tilfældigvis er en af dem, der går på to ben i kondisko og ellers er hurtig nok i vendingen, så får du dig med sikkerhed en omgang høvl.” Sådan lyder en af de ”13 opskrifter på tørre tæsk”, som forfatteren Bent Haller giver billedbogslæseren i en ny bog med nævnte titel. Her får man også forklaret, hvad gode og gedigne ord som sinkadusen, øredask, ørefigner, kindhest, en på bærret og en huskekage er for noget. Efter læsningen af denne bog vil ethvert barn have øget sin forståelse af, hvordan man kan gøre sig fortjent til at få ”tørre tæsk” på mange forskellige måder. Hos Bent Haller bliver enhver afstraffelse rimelig nuanceret. Der er nemlig stor forskel på øredask (”Et lille halvpjattet dask på øret, en slags advarsel til forkælede unger, som voksne normalt ikke nænner at tæve, men som får ørerne i maskinen, hvis de ikke tager sig sammen” og så en ørefigen (”En meget kompetent lussing, som både kan ses og høres, idet øret krøller sammen og kommer til at ligne en tør figen. Gives kun til de virkelig slemme.”) Nu skal dette på ingen måde være et forsvar for at forældre og lærere uddeler kindheste, lussinger og nogen på sinkadusen i en mild og endeløs mængde til forsvarsløse eller frimodige børn, men det er en stor fornøjelse at blive mindet om, at der findes så man gode ord, man bør gøre brug af. ”Du er bare så fed!”, ”Det er bare så fedt” eller ”I bliver bare federe og federe!” – det er tre af de utallige "X-Factor"-dommer-kommentarer, som jeg hørte Lina Rafn, Blachman og Remee give de håbefulde sangere fra fredagsfjernsynet. Det skal de jo nok kunne bruge til noget – tænker jeg. Er det en slankekur, der skulle være løsningen? Nej, det ville det nok ikke være, det er trods alt ikke overvægt, der har været temaet, selvom de fleste jo altid kunne ønske at fylde mindre i bredformat. Nej, det er forstemmende, at der ikke findes en større sproglig spændvidde hos bemeldte dommere. De ved jo en hel del om faget. I små sekvenser popper det lige op - nærmest lidt undskyldende - hvor Blachman får fokuseret midt i sin small-talk-ordstrøm af selvrettelser og gentagelser - ja, der kan der pludselig komme en faglig velfunderet begrundelse for, at en af de optrædende kunne et eller andet fornuftigt med stemmen og udtrykket. Det sker kun glimtvis. Generelt får vi blot serveret ovennævnte ”fed/fedt/federe” i diverse bøjninger. Det er en anelse trivielt. Lidt muntrere kunne det jo være, hvis nogle af de selvglade sangere blev sendt ud af studiet med et: ”Velan. Den gerning du har ydet, den var mig alt for lak. Få fluks din jordeklimp og krop væk fra scenen!”. Kingo ville have glædet sig ved en sådan udmelding, og det kunne give lidt kolorit til de mange seeres sprogbrug. Eller man kunne måske (med tanke til folkevisernes sprog) give en melding som: ”Du får den kranke lykke! Fly bort, - min kvide er stor så længe jeg skal høre på dig!”. Sådan kunne mange af os blive underholdt glimtvis i hverdagen, hvis også man bragte den klassiske litteratur ind i hverdagens sprog. Er man ikke til klassisk litteratur, så kunne man jo gøre brug af vendelbomålets store rigdom af rammende gloser. Skældsord er absolut den største gruppe af ”tillægsord” på vendelbomål. Her finder man (ifølge Nikolaj Dalsgaard, der har skrevet et universitetsspeciale om netop dette) mindst 700 skældsord, der ikke findes på rigsdansk. Så fremfor ”Du er for fed” så kan vendelboerne byde ind med (om fede/ overvægtige! kvinder): Du er en barduns, en bommert, en kowsel, en fjåssel, en trååek eller måske bare en staamp! Og fede hankønsdeltagere kunne betegnes som en bassi, en brettting, en kløvning (bare trals i al almindelighed!) en tamper eller bare en (nej, her træder min censurering vist ind! der er mindst tyve skældsord om fede mænd, der på ingen måde egner sig til en seriøs avis som NORDJYSKE). Og bruger man disse skældsord i forkerte sammenhænge, så kan man risikere en huskekage. Og det er ikke altid så ringe endda. Sluthistorien i Bent Hallers bog lyder sådan her: ”Hvis du har fået nok af varme øredask og stikker af fra hjemmet – skider højt og flot på den pukkelryggede familie, men efterfølgende bliver væk i en mørk og fjendtlig storby fuld af slyngler – så kan du ligefrem længes efter at blive fundet og få serveret en huskekage!” - PS: Og vil man lige opfriske sine skældsord, så kan man læse mere i Arne Espegaard: "Den Lede Bog", Vendsyssels Tidendes Forlag, 1998. Bodil Christensen bor i Horne og er seminarielærer på Aalborg Seminarium, læreruddannet for mange (mange) år siden, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM – og en rutineret højre fløj på Horne KFUM's divisionshold i håndbold.