Sygdomme

Kroppen skal klare influenza

Foto: Kurt Bering

Foto: Kurt Bering

BENTE YDER, sygeplejerskernes fællestillidskvinde, Sygehus Vendsyssel: - Jeg vil takke nej til influenza A-vaccinen. Selv om man bliver vaccineret, kan man stadig få en snert af sygdommen, og hvis jeg alligevel bliver ramt, kan jeg lige så godt tage den rene vare. Jeg tror, at kroppen selv skal have lov til at klare den, når den kan. Vi får flere og flere resistente tilfælde for eksempel over for penicillin, og det er, fordi vi ikke lader vores sunde og raske kroppe bruge immunforsvaret. Bente Yder føler, at hun mangler viden omkring influenza A-vaccinen for at have tillid til den. - Vi ved ikke, om vaccinen kommer, før epidemien gør. Men vaccinen er hastet så meget igennem, at jeg ikke føler mig helt overbevist om virkning og bivirkninger. Jeg mangler at få flere facts på bordet for at have ordentlig indsigt, siger Bente Yder.