Krudt mod ukrudt

Ny bog giver en række råd om, hvordan man uden at sprøjte haven fuld af gift, meget let slipper af med det værste ukrudt

Forurening 9. marts 2003 07:00

Det kan betale sig at bruge lidt ekstra krudt på sit ukrudt allerede her i foråret. Jo før man kommer i gang, jo mere overkommeligt bliver den mere kedelige del af havearbejdet. Et nyt meget anbefalelsesværdigt, velskrevet og gedigent leksikon fra Politiken om økologiske haver giver ud over en mængde råd om havebrug i almindelighed en række råd om, hvordan man uden at sprøjte haven fuld af gift, meget let slipper af med det værste ukrudt. Bogen er oversat fra engelsk, og er i dens moderland udgivet af Europas største økologiske organisation HDRA. Den danske udgave er bearbejdet at en række danske økologiske specialister, og de har gjort deres arbejde godt så de dyrkningsmæssige forskelle, der trods alt kan være mellem England og Danmark, blandt andet betinget af klimaforskelle og til dels også dyrkningstraditioner og forskelle i plantevalg, er tilpasset danske forhold. Uanset klimaforhold og tilpasning så er der en ting, vi kan blive enige om i stort set hele verden. Det er, at ukrudt er noget skidt, som vi helst ikke vil bruge alt for megen krudt på. Derimod er vi næppe alle enige om, hvad ukrudt er. I bogen tillægges ukrudt ligefrem en egenskab som aggressive planter. Dermed skal nok forstås planter, der hurtig tager magten, hvor man hellere ville have haft andre planter. Sjovt nok betegner vi andre planter, der breder sig lige så hurtigt som de aggressive, som gode bunddækkeplanter, der er så gode, at de gror som ukrudt. Forskellen er, om det er os, der har magten og retten til at bestemme, hvem der ejer jorden, eller om det er planterne. Hvis du mener, det er dig der bestemmer, så er strategien først og fremmest at forebygge mod det, du ikke vil have til at gro i din have. Metoderne er flere, og de er godt beskrevet i bogen. Det er godt, for selv om den økologiske tankegang efterhånden har godt fat i de fleste havefolk, så er netop ukrudt et sted, hvor man meget let fristes til at bruge en lille sjat af det ganske vist endnu lovlige, men meget omdiskuterede Roundup. Med de meldinger der i øjeblikket stormer ind om drikkevandsforurening, er det værd at tage parti for miljøet, og bruge naturens egne metoder. Metoderne handler ofte om, hvordan planter bekæmper planter. Tæt beplantning I staudebedet skal du plante tæt, så ukrudtet bliver kvalt. Det samme skal du gøre i køkkenhaven. Og den gode nyhed, der ganske vist ikke er ny, men alligevel oplivende, er at du skal grave din have så lidt som overhovedet muligt, og helst slet ikke. Langt det meste af det ukrudt der dukker op, gør det, fordi vi roder i jorden. Hvis du mener, der skal rodes lidt, så gør det to til tre uger før du sår. Når ukrudtet så dukker op, så få det væk med hakkejern eller brænder. Du kan også gå en anden vej og dække den jord, der skal sås i med sort plastik tre til fire uger før såning, for så at fjerne plastikken inden du sår. Måden du vander på, er endnu et område, hvor du kan minimere ukrudt. Vander du hele køkkenhaven med en spreder, giver du også gode betingelser for ukrudtet, men vander du med siveslange lagt ud mellem rækkerne eller med vandkande eller med drypvanding, så giver du det, der får vand et forspring før alt andet, og så sparer du i øvrigt en masse vand. Gode kampfæller Nogle afgrøder gør det lettere for dig at holde ukrudtet væk end andre. Det kan udnyttes, hvis man har et bed, der ofte har været befængt med ukrudt. Kartofler og squash er særdeles gode kampfæller. Laver du herudover udplantningsplanter i drivhuset for senere at plante dem ud i haven, giver du planterne et forspring. Endnu nogle fif er at dække jorden med et otte cm tykt lag aviser eller med et lag pap og lægge lidt jord ovenpå, så pappet ikke flyver væk. Metoden kan også bruges steder, hvor der skal være bar jord. Jordækning med bark og flis er andre muligheder, og skal et areal stå tomt et stykke tid uden at se grimt og bart ud, så er en række grøntgødningsafgrøder også kaldet miljøafgrøder gode at plante. Nogle indeholder ligefrem ukrudtshæmmede stoffer. Det gælder f.eks. boghvede og rug, mens andre som f.eks. kløver, fladbælg, lucerne, lupin og vikke tilfører jorden ekstra kvælstof. Der er altså masser af muligheder for at komme kvikgræs og andre planter kvit, hvis bare man planlægger i tide. Ud over det glimrende afsnit om ukrudtet omhandler bogen alt det, man skal vide, hvis man har have. Herunder også et godt leksikalt afsnit om plantesygdomme, skadedyr og hvad man kan gøre, når noget går galt. Man få virkelig noget for pengene. Bogens litteraturliste er en smule snæver, og måske nok naturligt valgt ud fra forlagets øvrige udgivelser, bearbejdernes smag og til dels også deres forfatterskab. Men det virker lidt underligt, at der henvises til litteratur, der omhandler traditionel dyrkning, når der ikke samtidigt er medtaget alternativ økologisk litteratur fra f.eks. Biodynamisk forlag. Dyrkning af jord er ikke alene et valg mellem at dyrke med kunstgødning eller komøg og kompost. Mellem dette ligger forskellige humus og kiselpræparater, måner, stjerner, planeter og meget andet. Det kan blandt andet læses i Marie Thuns havebog fra Biodynamisk forlag. Politikens Økologiske haveleksikon Hovedredaktør: Pauline Pears 414 sider. Kampagnepris 299 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...