EMNER

Krudtsalget sikkert

Reglerne bliver fulgt, og der er stort set ikke noget at påtale. Sådan lyder konklusionen fra Aalborg Politi, der onsdag eftermiddag var på kontrolbesøg hos en halv snes udsalgssteder med fyrværkeri.

Efter ulykken i Seest ved Kolding er reglerne for opbevaring og salg af fyrværkeri strammet kraftigt op, men det ser ud til, at det ikke volder kvaler for forhandlerne. Kontrollen fortsætter både i morgen og nyrårsaftensdag, hvor presset på forretningernes fyrværkerisalg ventes at kulminere.