Krybskyttens oldebarn fortæller

I selskab med 71-årige Lis Andersen bliver fortiden levende i Rebild Bakker

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den tidligere Aalborg-dreng, Steen Steensen fra Virum var en af dem, der hørte på, da Lars Kjærs oldebarn, Lis Andersen, forleden fortalte gode historier i krybskyttehuset ved foden af Rebild Bakker. Her får han sig en snak med Lis Andersen og datteren Birgitte Ebdrup i krybskyttehusets køkken.

REBILD:Man sidder på en simpel træbænk i en lavloftet stue. Udenfor siler regnen lige så stille ned over fårene og de lyngklædte bakker, og med ét er det som om, tiden bliver skruet 100 år tilbage. Pludselig kan man for sit indre øje se den gamle krybskytte, som han sad der på bænken og sendte grønharkere ned i spytbakken. Hustruen, Marie, som hun lå der i alkoven med klumpfødderne indhyllet i læderfutteraler. Og med lidt god vilje også gæsterne, som de sad der i forstuen og med spændte blikke ventede på, hvad Maries kort kunne fortælle dem om deres fremtid. Scenen er Lars Kjærs hus ved foden af Rebild Bakker - en søvnig formiddag i begyndelsen af turistsæsonen. Omkring 20 lokalhistorisk interesserede har fundet vej gennem støvregnen for at høre, hvad krybskyttens oldebarn, Lis Andersen, kan fortælle om sine barndomsoplevelser i huset hos Lars og Marie Kjær. Og selv om den 71-årige kvinde fra Aalborg tydeligvis ikke er nogen dreven fortæller, bliver der alligevel lyttet andægtigt til hendes ”gode historier”. Om oldefaderen, der godt kunne finde på give børnene én på kassen, hvis ikke de forstod at sidde stille under de natlige krybskyttetogter. Om oldemoderen, som ikke var til at følge med, når hun hoppede rundt i bakkerne ved hjælp af sine primitive krykkestokke. Og om naboen, der på et tidspunkt blev smidt i åen af Lars Kjær, fordi han ikke ville tillade, at en dreng stod og fangede fisk til sin svindsot-ramte familie. Lis Andersen var henholdsvis 12 og 14 år gammel, da hendes oldeforældre døde, og hun kan stadig tydeligt huske, hvordan hun som barn fik besked på at være musestille, når hendes oldemor havde ”kunder” i spåkone-virksomheden i den tilstødende stue. På et enkelt punkt kan hun dog ikke nikke genkendende til det eftermæle, hendes oldemor har fået. - Det hedder sig, at Marie spåede i kaffegrums, men det passer mig bekendt ikke. Så vidt jeg kan huske, brugte hun altid kort, når hun skulle kigge ind i fremtiden, fortæller hun. Hvorom alting er, lægger Lis Andersen ikke skjul på, at hun betragter det som et stort, personligt privilegium, at hendes oldeforældres hus stadig står - omtrent som det gjorde, da hun var barn i 1940erne. - Det er ikke ret mange, der har den mulighed for at genopfriske minder fra barndommen, og ofte, når jeg kommer forbi, kører jeg da også en lille tur heromkring. Det er noget helt særligt, som vi har i vores familie, konstaterer krybskyttens og spåkonens oldebarn. Indtil for nylig var Lis Andersen selv med i den kreds af familiemedlemmer, der står for organiseringen af det årlige familietræf i bakkerne den sidste weekend i august. Og som desuden har ansvar for, at der hver søndag eftermiddag i sommersæsonen står familiemedlemmer parat til at vise eventuelle besøgende rundt i Lars Kjærs Hus. Efter sin mands død for nylig er hun nu trådt et skridt tilbage og har overladt sin bestyrelsespost til yngre kræfter, men er der behov for det, påtager hun sig fortsat gerne en søndagsvagt. Ligesom hun altså gerne stiller op og fortæller ”gode historier” i oldeforældrenes hus - på opfordring fra Rebild-Skørping Turistbureau.

Forsiden