Krydderi ramt af salmonella

KØBENHAVN:Det er højsæson for krydderier til grillen, men står der tzatziki eller bøfkrydderi på pakken, kan det være, at du er bedre tjent med at sende krydderiblandingen i skraldespanden. SFK Food A/S tilbagekalder nemlig flere forskellige produkter, fordi der er fundet salmonella i den hvide peber i poserne. Det drejer sig om tzatzikiposer fra henholdsvis T.I. krydderier og Hedebogård A/S. Den er også gal med bøfkrydderi med hvidløg fra Hedebogård A/S. Krydderiblandingerne bliver typisk købt hos grønthandleren eller hos Tiger./ritzau/