Turisme

KRYDSTOGT

Med M/S Nordnorge kan du komme på krydstogt til Chiles fjorde og Antarktis. Det beskrevne krydstogt fandt sted fra 22. november 2002 til 6. december 2002. Ombord var 218 passagerer. Afrejse fra Puerto Montt i Chile. Sidste havn på krydstogtet er Ushuaia i Argentina, verdens sydligste by. Krydstogtet kan også sejles i omvendt rækkefølge, altså med afrejse fra Ushuaia. Udflugter og foredrag: Omfattende program for udflugter i land. Nogle er med i krydstogtets pris, andre skal købes undervejs. Hver dag har sine foredrag, film og andre aktiviteter med tilknytning til det sted vi befinder os på rejsen. Den dygtige og yderst professionelle stab af undervisere tager sig af den del af rejsen. Sprog ombord: Alle informationer ombord gives på norsk, engelsk, tysk og spansk. Foredrag holdes på engelsk, tysk og spansk, i enkelte tilfælde på norsk. Besætning: Besætningen er på i alt 76 medlemmer. Stambesætningen er norsk, øvrige besætning er filippinsk. Dertil kommer en ekspeditionsleder med otte tilknyttede foredragsholdere og medhjælpere. Rejsen dertil: Med det brasilianske luftfartsselskab VARIG flyves fra Københavns Lufthavn i Kastrup til Sao Paulo-Guarulhos i Brasilien. Kort mellemlanding i London, Heathrow. Fra Sao Paulo til Santiago de Chile, også med VARIG. Enkelt overnatning i Santiago de Chile. Med Lan Chile flyves til Puerto Montt, hvor M/S Nordnorge ligger ved kaj. Rejsen hjem: Med LAPA, Lineas Aereas Privadas Argentinas, flyves fra Ushuaia til Buernes Aires. Enkelt overnatning i Bournes Aires. Med VARIG flyves fra Buenos Aires til Københavns Lufthavn i Kastrup. Kort mellemlanding i London, Heathrow. Dansk generalagent for Hurtigruten er DSB Rejsebureau, Reventlowsgade 10, 2.sal, 1651 København V. Telefon 33 54 55 20, Fax 33 54 55 33. Hjemmeside www.hurtigruten.dk Kommende rejser: I vinterperioden 2003-2004 arrangeres otte tilsvarende krydstogter. Første afrejse er den 5. november 2003.