Turisme

Krydstogtskib kom forbi Aalborg

Den cir­ka 22.000 tons sto­re Mar­co Polo var svær at over­se langs ka­jen i Aal­borg. Foto: Jens Morten

Den cir­ka 22.000 tons sto­re Mar­co Polo var svær at over­se langs ka­jen i Aal­borg. Foto: Jens Morten

AALBORG:For tredje gang i år lagde et krydstogtskib i går til i Aalborg. Denne gang var der tale om skibet Marco Polo, som med godt 800 passagerer og cirka 350 besætningsmedlemmer er på vej en 22 dages tur under temaet ”Island og Vikingernes hjemlande”. Peter Hermansen fra Aalborg Turistbureau oplyser, at det er en blandet flok af englændere, australiere og amerikanere. Der er også omkring 80 danskere med på turen. Det er ikke kun de handlende i Aalborg, som får glæde af passagernes lyst til at se området. - De har haft mulighed for at købe forskellige ture. Nogle er taget til Skagen, andre til Dronninglund og Voergård Slotte og der er nogen på byvandring eller bytur til blandt andet Kunstmuseet, siger Peter Hermansen. Skibet kom tidligt torsdag morgen fra Kristiansand og sejlede ved femtiden videre mod Stockholm.