Krydstogtsrejser til Grønland kan være livsfarlige

Styrmand og forsker advarer tusindvis af turister

Det er farligt at tage på krydstogt blandt isbjerge i Grønland, mener forsker og styrmand. Arkivfoto

Det er farligt at tage på krydstogt blandt isbjerge i Grønland, mener forsker og styrmand. Arkivfoto

GRØNLAND:- Hvis du er af de 25.000 krydstogtsturister, der vil til Grønland til sommer, bør du måske alvorligt overveje at blive hjemme.

Det siger Bjarne Rasmussen til metroxpress. Han har sejlet som styrmand på Grønland i mere end 20 år, og som nu mener, at de stigende antal krydstogter har udviklet sig til en alvorlig sikkerhedsrisiko.

- Turen kan blive livsfarlig. Den kan blive en katastrofe, for om sommeren flyder farvandene i nord og syd med betonhårde gletsjere på størrelse med boligblokke, som kan slå hul på skroget, som ikke altid er bygget til isfyldte farvande.

Spinkle skrog og koldt vand

Forsker i maritim sikkerhed, chefkonsulent i Danmarks Rederiforening, Hans Otto Kristensen, advarer også mod sejlads med skibe, som ikke er bygget til det arktiske område.

- Der er en stor risiko for, at skroget får skader. Men i modsætning til Concordia-ulykken, som skete helt tæt på land i Middelhavet, og hvor 99 procent overlevede, så går den ikke i Grønland. Her vil skibet kunne forsvinde på det dybe vand, og man kan ikke ved evakuering forvente, at man får reddet folk i land, forklarer han.

- Samtidig kommer de ombordværende ned i hamrende koldt vand, hvis de forlader skibet på samme måde som Costa Concordia, hvor mange redningsbåde ikke kunne benyttes på grund af skibets store slagside, siger han til metroxpress.

Regler skal strammes op

Fra vicedirektøren i Søfartstyrelsen lyder det:

- Det er rigtigt, at det er farligt at sejle deroppe. Men det er muligt. Reglerne skal dog strammes deroppe, og det er vi i fuld gang med, siger Francis Zachariae, som især er bekymret for de store skibe med op til 4.000 mennesker om bord, som er bygget til cruise i Middelhavet og Caribien.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.