Kryle er kommet på spisekortet

Flygtningefamilie med fuldtidsjob giver den en ekstra tand, når andre holder fri

Shapur, 22 år og økonomistuderende, og hans mor, Youki, der er lærer i Aabybro, passer familiens nye forretning i sommerlandet. Foto: Michael Bygballe

Shapur, 22 år og økonomistuderende, og hans mor, Youki, der er lærer i Aabybro, passer familiens nye forretning i sommerlandet. Foto: Michael Bygballe

KRYLE:Tomat, ost, kylling, skinke og bacon. Det er indholdet i en Kryle pizza. Det gamle sommerhusområde Kryle ved Blokhus er kommet på spisekortet. Det omfatter også Kryle-burgeren, hjemmelavet bøf, bacon, ost, salat, tomat, agurk og hjemmelavet dressing. Og der er Salat pizza Højmark. For det nye madsted ligger på Højmarksvej i den gamle Krylekøbmand, som butikken hedder i folkemunde. Khomeinis ofre Nye ejere er kommet til, butikken har skiftet ydre med bræddevægge og indre med køkken midt i det hele. Rundt om er der stadig købmands- og kioskvarer og i forlokalet ved indgangen er anbragt småborde. Der står også en sofa. Her kan kunderne få en snak, mens de venter på maden. Og sofaen endte der, fordi der ikke var plads i beboelsen ved siden af. Myns’ Mad & Minimarked hedder det nu, opkaldt efter de fire medlemmer af den iransk-danske familie Ghandforoush fra Aalborg, der flygtede til Danmark i 1985 fra ayatollah Khomeinis præstestyre under Iran-Irak krigen. De vil drive butikken, når andre holder ferie, selv om alle har fuldtidsjob. Fri fra skole og studier For at begynde bagfra i navnet er det sønnen på 22, økonomistuderende Shapur, der bidrager med s’et i Myns. Han skal passe forretningen sammen med sin mor, Youki, som er lærer på Aabybro Skole Øst og tidligere har været på bl.a. Løvvangsskolen i Nørresundby. Hun var også lærer i Iran. Familiefaderen og Shapurs søster, Mohammad og Nami, er begge socialrådgivere. Han med job i Aalborg, hun i Brønderslev, fortæller Shapur. Familien har, hvad Shapurs mor betegner som en smule erfaring med at drive forretning. Den drev i seks år et minimarked med pizzaer i Hasseris. Men den har stor erfaring i integration. Dansk-iransk hverdag Hun taler gerne om vigtigheden af uddannelse og af åbenhed over for danskernes kultur og levevis, når man kommer som flygtning. - Vi har haft arbejde fra samme år, som vi kom. 21 år, altså, og vi begyndte at holde jul og andre danske traditioner med det samme. Jeg har hele tiden lagt vægt på, at børnene skulle lære begge kulturer. Det giver et rigere liv. Desuden skal man rette sig efter love og regler i et land, der har taget imod en. Som udlænding i Danmark kommer man ingen vegne ved at ligge på sofaen og se tv fra hjemlandet. Man skal følge med, læse aviser og se dansk tv, mener Shapurs mor. I de mellemliggende år har familien kun været tilbage i Iran en eneste gang for at besøge bl.a. børnenes bedsteforældre. Det er et par år siden og ingen succes, når man ser bort fra glæden over at gense familie og venner. Hjemme er Danmark Shapurs frimodige frisure vakte anstød i landet, hvor borgerne stadig må holde lav profil. - Jeg turde ikke at lade ham gå ud uden mig. Han blev stoppet, da vi gik på en ganske almindelig gade, fortæller Shapurs mor, mens hans kommentar er: - Vi var turister og jeg lignede en turist. Bagefter sagde far, det var dejligt at være hjemme igen, for hjemme, det er Danmark. Jeg var ti-11 måneder, da jeg kom hertil. Familien er knap færdig med at indrette forretningen og først fra skoleferien er der åbent fra tidlig morgen til sen aften mod nu, hvor det kun er i weekenden. Men pinsedagene var overraskende velbesøgte: - Det giver os en følelse af, at alle står sammen om at få os godt i gang, tilføjer de.