Tyverier

Kuffert-tyveri i luften

AALBORG: Tyveri af bagage er ikke kun et fænomen i busser og toge. Også i luften er der folk med langfingrede tilbøjeligheder. I hvert fald har Aalborg Politi modtaget en anmeldelse fra en kvinde, som har fået stjålet en mindre kuffert på flyruten Bornholm-København-Aalborg. Kufferten indeholdt et par bukser, et kamera, en taske og noget kosmetik. Det forlyder ikke, om kvinden fra Svenstrup havde kufferten med som håndbagage, eller om den var opbevaret i lastrummet. term