Aars

Kugler og kegler i ferien

Aars BK’s billardskole slog sin egen deltagerrekord

AARS:Aars Billard Klub var de tre første dage i skolernes efterårsferie arrangør af ”Billardskole 2003”. - Vi har oplevet en stor fremgang i nye medlemmer, vi har fået 16-20 nye unge medlemmer indenfor det sidste år, blandt andet på grund af billardskolerne. Det er jo enhver forenings drøm, siger Mikael Toft, formand for Aars Billard Klub Tilbudet henvender sig til spillere op til 19 år. Det var tredje gang man holdt billardskole, og det var en stor succes. Klubben havde sat et maximum deltager antal på 16, men tilmeldingen til Aars Billard Klub løb op på hele 26 spillere, heraf fem pigespillere. Men klubben fik grønt lys, hvis bare den kunne stille med frivillige ledere til 26 deltagere. De frivillige ledere blev fundet og dermed var der sat ny deltagerrekord til billardskolen. Chefinstruktør Henrik Jensen, var imponeret over niveauet og allierede sig undervejs med Brian Nielsen, Jørn Jensen, Henry Poulsen og Michael Harbo. Første dag gik med grundlæggende instruktion. Anden dag fortsatte med instruktion, og der blev sluttet af med en handicapturnering, alle mod alle, som blev vundet af klubbens egen spiller Mathias Harbo. Han spillede med 11,32 i gennemsnit. Sidste dag blev brugt, på at forsøge at spille sig til teknikkermærket i bronze. En disciplin som er meget svær, og det var da også kun Charlie Willumsen fra Ikast, som spillede sig frem til mærket. Malene Østergaard Nielsen er erhvervspraktikant på NORDJYSKE i uge 43. Hun går til daglig i 9. a på Aars Skole

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst