Kugletrillernes mestermøde

Nordjyllands bedste petanquespillere mødtes i Aars

Morten Lind
Pe­tan­que kan være en kø­lig for­nø­jel­se, når man ikke selv er i spil.Foto: Tor­ben Hansen
Aars 24. september 2007 10:29

AARS: - Hvis du kan få den her i gennem..Men det kan du nok ikke.... Jo dælme jow... Et imponerende præcist kuglekast høster anerkendelse fra en holdkammerat i en bikube af petanquespillere på Støberivej i Aars. De bedste af de bedste, 48 suveræne petanque hold fra Nordjylland satte søndag hinanden stævne på Aars IK¿s grusbane, der lige præcis har det nødvendige format til anlæg af det passende antal baner til et Nordjysk Mesterskab i petanque. - Det er en dejlig bane, roser Erik Vangsted, manden, der på DGIs vegne holdt styr på de 210 spillere i finalen i Limfjordsturneringen. Vinderen af A-gruppen går videre til landsmesterskaberne i Svendborg om 14 dage. DGI står for afviklingen af stævnet, mens Aars Petanqueklub har påtaget sig det praktiske og bl.a sørget for middagsmad i Messecentret. Og den praktiske del udførte klubben til UG, lød det fra Erik Vangsted. - Et stævne som dette skal være hyggeligt, og det er det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...