Kuhn: 59 gode minutter

Hobro-træneren var tilfreds indtil første scoring imod

Søren Olsson
Emmanuel Sabbi scorede Hobros enlige mål i sæsonpremieren. Foto: Henrik Louis
Hobro IK 13. juli 2018 23:12 - Opdateret 14. juli 2018 13:05

FODBOLD: Hobro indledte fredag aften denne sæson i Superligaen med at tabe med 3-1 på udebane til nyoprykkerne fra Vejle, der kom i front på et tyndt straffespark efter cirka en times spil.

Det ville holdets nye træner Allan Kuhn ikke udtale sig om, men han ville til gengæld gerne sige noget om målet til 2-0, der fulgte lige efter.

- Der er vi simpelthen ikke klar. Det er os selv, der skal give bolden op. Så formår vi at lave frispark, og står vi og sover, da bolden kommer ind i feltet på en tredjebold, og det skal simpelthen være bedre, siger Allan Kuhn.

Han var ellers godt tilfreds med indsatsen indtil da.

- Jeg synes, at jeg så 59 rigtig gode minutter fra holdet, hvor vi egentlig havde fuldstændig kontrol på begivenhederne, og det kan vi være tilfredse med. Og det er det, vi skal tage med fra kampen, siger Hobros træner.

Holdet spiller næste gang 23. juli på hjemmebane mod FC København.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...