Kuhn indleder jagten på karrierens niende pokalfinale

Hobro indleder pokalturneringen på udebane mod Lyseng

Søren Olsson
Allan Kuhn jagter i denne sæson sin niende deltagelse i en pokalfinale. Arkivfoto: Matthew Burnett
Hobro IK 5. september 2018 06:16 - Opdateret 5. september 2018 15:53

FODBOLD: Som spiller og træner har Allan Kuhn stor erfaring med at have succes i diverse pokalturneringer.

Hele otte gange har han i en af rollerne stået i en pokalfinale, og håbet er da også, at Hobro kan tage et skridt på vejen mod en ny finale, når holdet onsdag aften møder Lyseng i Sydbank Pokalens 2. runde.

- Jeg elsker pokalturneringer, og derfor går vi også ind til den her kamp med masser af respekt for modstanderen, siger han om Lyseng fra Danmarksserien.

- Man har set det så mange gange - både herhjemme og i de store ligaer - at der kan ske overraskelser. Det fede ved den turnering er jo, at alle hold er med og for vores modstander er det den største kamp i sæsonen. Der er to chancer for at stå med en pokal efter en sæson, og det er i ligaen og i pokalturneringen, siger han.

Hobro er dog hårdt ramt på mandskabsfronten, hvor holdet har flere skader. Langtidsskadede profiler som Jacob Tjørnelund, Julian Kristoffersen og Edgar Babayan er i forvejen ude, og der er flere andre tvivlsspørgsmål.

- Der er 14 mand i truppen, for vi må kun have tre udskiftningsspillere. Hvis der er flere, så skal de være under 21 år. Og de spillere, der er med, det er dem, der er, siger træneren.

Tema: Hobro IK

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...