Kuhn: Man må ikke undervurdere Vendsyssel

Oprykkerne fra Hjørring overraskede Allan Kuhn i lørdagens testkamp

Kasper Ørkild
Foto: Michael Koch
Hobro IK 8. juli 2018 07:08 - Opdateret 10. juli 2018 10:54

FODBOLD: Lørdag vandt Vendsyssel 2-1 i den nordjyske træningskamp mod Hobro. Her så Allan Kuhn et stærkt hold, som himmerlændingene skal dyste mod i den kommende superligasæson.

- Vendsyssel har gode spillere og en god struktur. De er farlige foran, har en god fart og spiller med farlige dybdeløb, siger Hobros cheftræner.

Især kantspilleren Lucas Jensen viste sig fra sin bedste side i kampen. Den tidligere Hobro-spiller stod for begge mål til Vendsyssel.

- Vi havde snakket om at være opmærksomme på Lucas Jensen i dybden, men de snyder os alligevel. Det er ikke engang på en omstilling, at de lykkes med det. De spiller den igennem os, siger Kuhn.

Dermed er hans dom forud for historiens første superligasæson med tre nordjyske hold klar.

- Dem skal man ikke undervurdere. Det så vi i den kamp, slutter Allan Kuhn.

Vendsyssel spiller første kamp i den nye sæson i Superligaen mod OB på søndag. Hobro skal til Vejle på fredag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...