Fodbold

Kuhn spår svær test

Respekt omkring Viborg i AaB-lejren inden dagens kamp

Allan Kuhn ved godt Viborg bliver en svær hurdle trods 1. divisionsstatus. Foto Michael Koch

Allan Kuhn ved godt Viborg bliver en svær hurdle trods 1. divisionsstatus. Foto Michael Koch

AALBORG:AaB-spillerne tager søndag til Algarve-kysten i det sydlige Portugal for at finpudse Superligaformen til den kommende sæson. Men inden varmen venter, skal man lige have afviklet en træningskamp hjemme i frostboksen i dag mod 1. divisionsholdet Viborg.

- Det er jo en fin modstander. Viborg slog Horsens med 3-1 i weekenden, og sidste gang vi spillede mod Viborg i en træningskamp, der tabte vi 2-1. Det er et Ove Christensen-hold, så de er godt organiserede. Derfor skal vi kigge rigtig meget på vores opbygningsspil. Hvordan vi bliver retvendte, og får spillet os igennem, for det er de rigtig, rigtig gode til at lukke ned. Derfor har vi trænet nogle nye ting, som vi gerne vil prøve af, siger assistenttræner Allan Kuhn.

Rasmus Thelander og Thomas Augustinussen er ikke med i dagen kamp på ”kunsten” på Ny Frejapark. Anføreren har lidt bøvl med låret, mens Thelander døjer med smerter under foden. Det er dog småskavanker, som ikke kommer til at betyde noget for den ventende træningslejr i Portugal. Kuhn regner med at skulle se cirka 18-19 mand i aktion i dag mod Viborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst