EMNER

Kulegravning af bureaukrati

Én af de første opgaver, som Lene Hansen sætter i gang, er en kulegravning af det bureaukrati, der er i Brønderslev Kommune.

- Alt overflødigt og unødvendigt skal væk, siger Lene Hansen. Hun vil nedsætte nogle kulegravningsgrupper med deltagelse af medarbejdere, med det formål at få afskaffet alle unødvendige og hjemmelavede kontrolforanstaltninger. - De regler, der er lovfastsat, vil vi udfordre, hvis det er muligt at undvære dem. Jeg har stor tillid til, at alle medarbejdere udfører deres arbejde godt og kompetent. Det behøver vi ikke bagefter tjekke op på og kontrollere. - Selvfølgelig kan nogen dokumentation være anvendelig, men jeg ser frem til at høre, hvad hverdagens eksperter - medarbejdere og ledere - peger på som nødvendigt. - Så kan vi begynde med at starte egne overflødige regler, og herefter gå i spidsen for et oprør mod de mange kontrolregler fra Folketinget, siger Lene Hansen.