Kulskib får lov at sejle

Århus, søndag /ritzau/ Søfartsstyrelsen tillod søndag aften, at det maltesiske fragtskib "Conrad Oldendorff" kan sejle videre, efter at det i tirsdags stødte på grund sydvest for Bornholm, oplyser Søværnets Operative Kommando. Skibet måtte lettes for noget af sin kullast for at komme fri af en sandbanke, og derefter har dykkere og klassifikationsselskabet undersøgt, om skibet har skader. /ritzau/