Kultfilm med Terkel

Terkel går i sjette klasse, er uvenner med klassens to bøller og er offer for et  totalt svigt på hjemmefronten. Jo, Terkel er sandelig i knibe.

Terkel går i sjette klasse, er uvenner med klassens to bøller og er offer for et totalt svigt på hjemmefronten. Jo, Terkel er sandelig i knibe.

På søndag er der gratis film i 11 danske biografer. Biocity i Aalborg er det eneste sted i Nordjylland, og filmen, der tilbydes til hugpris, er Anders Matthesens ”Terkel i Knibe”. Det er biografgængerne selv, der har valgt at se præcis den strimmel. De har valgt den ud blandt 100 film. anledningen er, at Nordisk Film har 100 års jubilæum, og derfor viser de i øjeblikket gratis film første søndag i hver måned resten af året. På www.biozonen.dk kan man i øjeblikket stemme om, hvad der skal vises søndag 3. september. Og om et par uger kan man så bestille de gratis billetter på www.biobooking.dk ”Terkel i knibe” havde premiere for to år siden og blev fra første dag en kultfilm. 390.000 så filmen, og den dag i dag går folk stadig rundt og citerer filmen, når de siger: »Så ka’ du lære det« ”Terkel i Knibe” handler om Terkel, som går i 6. klasse, har bøjle på tænderne og en møgirriterende lillesøster. Han hænger ud med sin kammerat Jason, men kommer i knibe, da hans onkel Stewart tæver to rødder fra skolen, hvorefter de hævner sig på Terkel. Det er standup’er og skuespiller Anders ’Anden’ Matthesen, der har opfundet Terkel, hans grove klassekammerater og ikke mindst hans voldelige sømands-onkel Stewart Stardust. Anden lægger selv stemme til alle figurerne.