Blære

Kultplads gravet frem ved Aars

{ Præcis hvilke scenarier, der har udspillet sig sene nætter på de knoldede høje mellem Aars og Blære for små 3000 år siden forbliver formentlig en af de hemmeligheder mulden og tidens tand holder godt fast i. Men at bægerklang og hornmusik har indgået, er nok ikke noget dårligt bud. En dugfrisk udgravning foretaget af Museumscenter Aars har afsløret sorte aftegninger i jorden, og de vidner om, at stedet har været et samlingssted for de folk, der boede i den del af Vesthimmerland i yngre bronzealder mellem 1000 og 500 år f. kr. - Stedet har helt sikkert været en kultplads, hvor datidens beboere i området har sat hinanden stævne flere gange om året, fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Jensen fra Museumscenter Aars.