Hirtshals

Kultplads gravet frem

{ VisitDenmarks bestyrelsesformand Georg Sørensen gav tirsdag aften en stor buket roser til Toppen af Danmark for et turistarbejde helt i top. - I gør det smaddergodt og brænder igennem. I samarbejder bedre end noget andet sted i Danmark. Det er ikke noget jeg bare siger. Tro mig, jeg har været alle steder, sagde Georg Sørensen til godt 150 aktører fra det nordvendsysselske destinationssamarbejde. De var samlet til et fyraftensmøde på Nordsøcentret for at høre mere om VisitDenmarks udviklingsprojekt med helårsturisme ved kysten, hvor Toppen af Danmark er udpeget til at være med som en af syv destinationer. - Men nu må I ikke hvile på laurbærrene. Med jeres projekt kan I være med til at sætte standarden for helårsturisme i Danmark. Projektet er ambitiøst, men ikke urealistisk, hvis I samarbejder. Samarbejde, samarbejde og samarbejde er det vigtigste til at sikre, at dansk turisme kommer til at ligge helt i top, lød det fra bestyrelsesformanden.