Blære

Kultplads til ritualer og stjålne kys

Udgravninger har afsløret en 2500 år gammel festplads på en bakke mellem Blære og Aars

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En lil­le gra­ve­ma­ski­ne skræl­ler sy­ste­ma­tisk jor­den af på kultpladsen. Sine Toft Jen­sen er dag­lig le­der af ud­grav­nin­gen. FOTO: PER KOLIND

BLÆRE:Præcis hvilke scenarier, der har udspillet sig sene nætter på de knoldede høje mellem Aars og Blære for små 3000 år siden forbliver formentlig en af de hemmeligheder mulden og tidens tand holder godt fast i. Men at bægerklang og hornmusik har indgået, er nok ikke noget dårligt bud. Sikkert er det; noget er foregået på en udsigtsrig knold ved Kroghs Grusgrav tæt på Blære. Flere hundrede sorte aftegninger i jorden vidner om, at stedet har været et samlingssted for de folk, der boede i den del af Vesthimmerland i yngre bronzealder mellem 1000 og 500 år f. kr. - Stedet har helt sikkert været en kultplads, hvor datidens beboere i området har sat hinanden stævne flere gange om året, fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fra Museumscenter Aars. Der er ikke tidligere fundet lignende kultpladser inden for museets området i Vesthimmerland, men Bjarne Henning Nielsen er overbevist om, at de findes. Huse og andre bygninger er der ingen spor af på fundstedet. Men det skal der heller ikke være for stedet har udelukkende været det sted, bronzealderfolket har brugt som mødested til rituelle handlinger. Kultpladsen er snart fortid. Når arkæologerne er færdige med arbejdet kan grusgravens store maskiner indtage bakkerne.