Kultur sælger ikke billetter

Fhv. museumsdirektør Nina Hobolth nævner i sit indlæg den 23. marts, at mange turister gerne besøger museer og kulturattraktioner og gerne vil høre historier om vor søfart, handel, digtere og tilknytning til resten af verdenen.

Det er dog ikke lige det, der får turisterne til at vælge Danmark som feriemål. Når man er på ferie, er det naturligt, at man interesserer sig for det sted, man er, og gerne vil kende historien og baggrunden for stedet. Ja ofte er det sådan, at mange fra Aalborg aldrig har været på vort historiske museum og Aalborg Kloster, men har besøgt noget tilsvarende i et fremmed land, måske fordi man lige havde tid dér. Mange turister vil også gerne møde den lokale befolkning for at få indblik i vor hverdag og livet som dansker, og mange spørger, hvordan har I råd til at bo her? København med Kronborg og Roskilde med domkirken og vikingeskibsmuseet kan sælges til turister som kultur- og storbyferie, men resten af landet kan ikke sælges på vor kultur. Her bør vi i stedet fokusere på det, som turisterne efterspørger: vor natur med flotte kyster og strande, hvor man kan færdes uforstyrret og ikke er henvist til en lejet liggestol på en tætpakket strand. De seneste 50 år har mange tyske turister nydt at komme til Danmark for at bo i "eget hus på egen grund". De fleste kommer for at nyde roen og freden, som de ofte ikke har mulighed for i de omgivelser, de færdes i til daglig. De tyske sommerhusturister har i mange år udgjort den største sektor af vore udenlandske turister. Siden 1993 er antallet af tyske turister dog faldet markant fra år til år, uden at det har givet anledning til ekstra tiltag fra turistorganisationer eller Folketing. "Jeg har det fint med, at tyskerne bliver væk" var tidligere amtsborgmester Orla Havs kække bemærkning til spørgsmålet om, hvordan overnatningstallet for tyske turister i nordjyske feriehuse kunne falde til det halve i løbet af den 10 års periode, hvor han var formand for det nordjyske turismeudviklingsselskab. Med en sådan mangel på sejrsvilje er det ikke så underligt. I de seneste år er der kommet mange nye lavprisfly i Europa, medens priserne i Danmark er steget til et niveau, som mange turister ikke vil eller kan betale. Også fra Aalborg er der kommet nye flyruter, og nu får vi 2 daglige forbindelser til Amsterdam med mange forbindelser ud i verden. Men det er, som om disse fly kun fragter danskerne ud i verden. Det burde også give en turisttilstrømning til Nordjylland, men det er ikke tilfældet. Turisterne gider ikke vore høje priser. Sidste år havde et tysk ægtepar med 2 børn fra området nær den hollandske grænse lejet vort sommerhus i 10 dage uden for sæsonen til en favorabel pris. De var i Danmark for første gang, og efter 1 uge rejse de hjem. De var chokeret over priserne på dagligvarer. For en tur i badeland havde de betalt 500 kr., og da de fik en p-bøde på havnen i Hirtshals, var det ikke sjovt længere. Vi må ikke forvente, at de er ambassadører for Danmark over for venner og bekendte. I november kom jeg i snak med et netop pensioneret ægtepar fra Brasilien i en sporvogn i Lissabon. Da de hørte Danmark udbrød manden: "Det er dyrt". De ville gerne have besøgt Hamlets Kronborg, men havde opgivet Danmark på grund af vore priser. I stedet var de fløjet til Hamburg på deres 3 ugers tur gennem Tyskland, Frankrig og Spanien til Portugal, hvorfra de skulle flyve hjem. Det er svært at sælge varer, som kan købes billigere andre steder. Spørg blot de små købmænd, vi havde engang. De store supermarkeder trækker kunderne til med tilbud på øl og dagligvarer. På samme måde går turisterne efter prisen på rejsen/opholdet, når ferien skal købes, og her er Danmark for sjældent vinderen.