Kultur til alle danske

Det har glædet mig meget, at der er blevet udarbejdet en dansk kulturkanon.

Så vi på en positiv måde kan samle os om det, der er fælles for alle danske. Og på den måde også anvise en vej for alle de, der af en eller anden grund har valgt at ville være danske. For det må jo være formålet med at komme til Danmark. Men samtidig er jeg dybt forundret og bekymret over, at de 50.000 danske sydslesvigere, der som tyske borgere har valgt det danske mindretal mellem grænsen og Ejderen som deres kulturelle og/eller historiske ståsted, nu skal rammes på en af deres væsentlige muligheder for at få del i den danske kultur, når de fra medio oktober ikke længere kan tage DRTV og TV2. Det blot fordi forskellige beregningsmåder for betaling gør, at de danske stationer ikke vil betale, hvad den tyske kabeludbyder forlanger. Såvel DR som TV2Syd, der modtager licenspenge, har en public service forpligtelse til at levere dansk kultur. Det må også gælde det danske mindretal syd for grænsen. Ellers betyder Poul Nyrup Rasmussens ord fra Dybbøl 1995 ikke noget. ”Så længe I holder fast i os, vil vi holde fast i jer”, sagde han dengang, og det løfte er senere gentaget af Anders Fogh Rasmussen. Og mindretallet holder stadig fast i os, trods de besværligheder, det giver i hverdagen.