5 stjerner til dyrkelsen af det danske nationalprodukt: Svinet i alle dets facetter

Forestillingens absolutte højdepunkt indtræffer, da forholdet mellem grisen og menneskeparret resulterer i en ubeskrivelig syvfoldig massefødsel med tilhørende amning, der må savne sidestykke selv i de bedst udstyrede danske svinefarme

Aalborg Teater leverer et brag af en åbningsforestilling med en ”hyldest” til det danske nationalprodukt i al dets mangfoldighed: svinet. ”Som vi elsker at opdrætte, fodre, pleje, sælge og ikke mindst selv få på gaflen.” Foto: Aalborg Teater

Aalborg Teater leverer et brag af en åbningsforestilling med en ”hyldest” til det danske nationalprodukt i al dets mangfoldighed: svinet. ”Som vi elsker at opdrætte, fodre, pleje, sælge og ikke mindst selv få på gaflen.” Foto: Aalborg Teater

Aalborg Teater har talentfuldt læsket os i coronaørknen med live-streamede forestillinger. Men nu er der endelig ægte kød på grillen. Velkommen tilbage!

Hvis man tror, man skal til folkekomedie med kære karakterer fra Morten Korchs fremstillinger af dansk landmandsliv, bliver man hurtigt klogere, selv om forestillingen starter troskyldigt nok ud med pølser og koteletter på grillen.

Når først det søde par Sissel og Johan inviterer dyret inden for i sofaen, får sødmen tilsat en fabelagtig energi og pervers uforudsigelighed af skuespillerne Kathrine Høj Andersen og Lars Topp Thomsen, der er i storform. Alle medvirkende er i øvrigt i højeste gear, og når Jens Landmand sætter tryk på cylindrene i nutidens bud på en Massey Fergusson eller på trompeten i det ledsagende orkester - i begge tilfælde bestyret af Jacob Moth-Poulsen - er dynamikken intet mindre end grænseløs.

Foto: Aalborg Teater

Foto: Aalborg Teater

Intet dyr er vel så skamløst nøgent som grisen. I flere år var jeg nabo til et frilandsopdræt af svin, og det var som at få forærende et dagligt udsyn til Thy-lejren, når de splitternøgne dyr boltrede sig lystigt i mudderet mellem de teltlignende beboelser. Om det er derfor, forestillingen jonglerer med et sandt opbud af nøgne herrekroppe, skal ikke påstås, men måske trækkes der lovligt store veksler på virkemidlet.

Ligheden mellem menneske og dyr udnyttes dog med stor mangfoldighed og bliver ganske gribende, når det talende dyr betror os: ”Jeg kan ikke græde. Jeg er en gris”.

Helt forrykt og surrealistisk udvikler relationen sig i forestillingens absolutte højdepunkt, der indtræffer, da forholdet mellem grisen og menneskeparret får følger i en ubeskrivelig syvfoldig massefødsel med tilhørende amning og moder-drengebørn synergi, der må savne sidestykke selv i de bedst udstyrede danske svinefarme. Det var urkomisk og sendte de vildeste latterbrøl rundt i publikumsrummet. Det skal opleves, det er ubeskriveligt. Og på dette tidspunkt i beretningen har Lars Topp-Thomsen udviklet en solid og ofte omtalt svinebørste ned ad ryggen.

Vi får den dog ikke at se. Men forestillingen leverer en hel pukkel af fantasier og vilde indfald i grænseområdet mellem svin og menneske. Forestillingen er meget lang, men keder aldrig. På trods af en længere prædiken til sidst, har Martin Nyborg i denne forestilling overgivet sig til et overdådigt landmandsliv.

Premiere 06. maj. Spiller til 29. maj på Lille Scene, Aalborg Teater.

Mere om ”Kød”

Skrevet af den danske dramatiker og forfatter Thomas Markmann

Iscenesættelse: Martin Nyborg.

Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz.

Dramaturg: Kjersti Hustvedt.

Lysdesign: Mia Willett.

Lyddesign: Rune Abel Aagaard efter ide af Jonas Hvid.

Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.