Dizzy Mizz Lizzy

- Godt holdt ud...!

Sådan råber Tim Christensen ud over de 5000 tilskuere, efter at han og bandet har slæbt dem igennem samtlige fire dele af den både ret hårde og meget smukke "Amelia"-suite, der på cd nærmer sig de 20 minutter - og som bestemt ikke er kortere live.

For Tim Christensen skal da lige nå forbi et par ekstra finurligheder i sit hektiske og udtryksfulde guitarspil. Og trommeslageren Søren Friis skal også have plads til at vise, at han er blandt de mest opfindsomme og bestemt ikke altid lige forudsigelige inden for knaldhård dansk heavyrock, og så går tiden jo. Med noget særdeles godt.

Lige efter "Amelia" bliver publikum belønnet med en ægte syng-med-råbasker, "Love Is A Loser's Game", der som altid går rent ind.

Det samme gør - som kun få andre - ekstranummeret, hvor det lyder, som om langt de fleste af de 5000 tilstedeværende skråler med:

"Say my name, silverflame, take control. Of my heart, of my mind, of my soul"...

Egentlig er Dizzy Mizz Lizzy en lidt pudsig størrelse. 

Tim Christensen har af helt indlysende grunde fat i et ret bredt publikum - også selv om vinduet faktisk kun engang imellem bliver slået op, så tilskuerne kan tage mere aktivt del i løjerne med netop højlydt fællessang.

Ellers forventes man mest af alt at stå og nyde og tage ind og lade sig rive med - først og fremmest af den ene kaskade efter den anden af Tim Christensens benhårde, sprælske og virkeligt fingerferme guitarspil. Og af trioens næsten overnaturligt tætte samspil, hvor lyden af guitar, bas og trommer hugger til på nøjagtigt samme tid igen og igen og igen. Som heftige, målrettede bombenedslag midt i de ret melodiske numre, der gemmer sig inde bag al hårdheden.

At det går hårdt for sig - i løbet af en koncert, der i lydstyrke konstant ligger tæt på de 100 db - står for alvor klart henimod slutningen på "67 Seas In Your Eyes", hvor Tim Christensens guitarspil bliver så spruttende heftigt på kanten til det arrige og uforsonlige, at han næsten kun mangler at sætte ild til instrumentet (hvis han altså kunne nænne det). Tal lige om et orkester, der kan piske en stemning op hos sig selv!

Alene for håndværket - for nydelsen ved at følge en flok musikere virkeligt mestre det, de har valgt at kaste sig ud i, ned i hver en detalje - er det værd at gå til koncert med Dizzy Mizz Lizzy.

Ove Nørhave

on@dnmh.dk

Dizzy Mizz Lizzy til Skovrock i Skovdalen i Aalborg lørdag aften.

DEM SPILLEDE DE:

The Ricochet.

In the Blood.

I Would If I Could But I Can't.

Glory.

Made To Believe.

The Middle.

Amelia - part 1: Nothing They Do They Do For You.

Amelia - part 2: The Path of Least Existence.

Amelia - part 3: Lights Out.

Amelia - part 4: All Saints Are Sinners.

Love Is A Loser's Game.

11:07 P.M.

Rotator.

67 Seas In Your Eyes.

Ekstra:

Silverflame.