Film: Fucking far-terapi
Den amerikanske filmskuespiller Shia La Beouf har selv skrevet manuskript om sin egen opvækst og spiller selv rollen som sin egen rodeo-klovnefar i filmen "Honey Boy"
Otis (Lucas Hedges, som 22-årig) - bliver dømt til at skrive om sin far og sin problemfyldte barndom. Ganske uvillig bliver han tvunget til at konfrontere sig med den smerte og det selvhad, som er det eneste, han har arvet fra far.
Galleri - Tryk og se alle billederne.
FILM, ”Honey Boy”
Barsk, barsk - et delvist selvbiografisk opgør med en selvdestruktiv far, der presser, ydmyger og håner sin elskede ”honningdreng” for at gøre ham til den stjerne, han aldrig selv blev.
En film, som blander egne barndomsoplevelser med benhård terapi, drømmeagtig uvirkelighed og ubetinget, men også destruktiv far-kærlighed.
Optaget on location i et luvslidt, men også neonoplyst USA. Med moteller, stripbarer og motorvejsudfletninger på størrelse med Anholt.
Barsk, barsk - og bestemt ikke en film, du skal gå ind at se, hvis du bare sådan vil lalle /julehygge lidt, men ikke desto mindre væsentlig og uomgængelig. Selv om du i lange perioder sidder med en stor knugende klump i maven - for hvad kan der nu ikke ske med Otis?
Vi møder Otis (Lucas Hedges, som 22-årig) i filmens åbningsscener som up-coming stuntman og skuespiller, der igen og igen må gennemgå udmattende, livsfarlige stunts. Indtil han selvdestruktivt - med en lækker chick som passager - kører galt i spirituspåvirket tilstand og bliver brummet inde. Det er tredje gang, han har været i voldelig, aggressiv kontakt med politiet, men han slipper med en behandlingsdom.
Med truslen hængende over hovedet, at næste gang er det ubetinget fængselsafsoning.
Modvilligt kommer han langsomt i gang med terapien, og i flashbacks vender filmen tilbage til Otis (Noah Jupe, som 12-årig) på vej op i filmbranchen som betalt stuntman, der igen og igen får en lagkage smasket i hovedet.
Den forfærdelige, selvhadende, forulempende og hånende far- Shia LeBeouf spiller selv rollen både skånselsløst og smertefuldt. Han elsker jo sin ”honningdreng”.
Han bor hjemme med sin fraskilte far James (Shia La Beouf) i et nedslidt, haveomkranset motel, hvis swimmingpool lejlighedsvis også får besøg af svømmende slanger. James er selvdestruktiv, fuld af selvmedlidenhed og endeløs ynk og samtidig et ubønhørligt bæst, når det gælder hans egen søn.
Den lille ”pisseligeglade bænumse”, der ikke forstår, hvor meget han - som far - må lide og ofre for, at Otis kan blive det, han aldrig blev - en succesrig filmstjerne.
Shia La Beouf har selv skrevet manuskript om sin egen opvækst og spiller selv rollen som sin egen rodeo-klovnefar.
Klovnefar James bliver spillet af Shia LeBeouf selv - han har også skrevet filmens manuskript og suger på egne erfaringer med at blive tv-stjerne som 14-årig i en Disney-sitcom, ”Even Stevens”.
Og gør det skånselsløst. Forløser sin fars, Vietnam-veteranens, endeløse selvhad, der har bund i en fortvivlende opvækst, søgt dulmet med stoffer og alkohol, indtil heller ikke det hjælper. Og nu ædru alkoholiker på fjerde år - sådan da.
Lucas Hedges spiller Otis som voksen indlagt på rehab og terapidømt. Vred og modvillig. Det gør han godt, uvillig til at se på, hvad der har skabt hans problemer, den uforløste selvdestruktive smerte, som er det eneste, han fik og lærte af den far, som han selv betalte løn for at passe på ham.
Otis (Noah Jupe, som 12-årig) kæmper for at få sin far til at opføre sig som en far skal. Og er hjælpeløs lus mellem to umodne fraskilte forældre, når de skændes gennem ham via telefon
Men det er Noah Jupe som krølhåret teenagedreng, der er filmens virkelige stjerne. Insisterende og kæmpende for at få en far, som ikke altid svigter, håner og forulemper ham. Han repræsenterer som barnet den menneskelige uskyld. Han ved dybt inde, at far James elsker ham, også selv om han ikke behandler ham ordentligt. Derfor kæmper han videre med al barnets sejhed og mod og bliver selv et offer for sin egen offervilje.
Det er filmkunst, filmet on location, med snuskede motelværelser, stripbarer og benhård konkurrence for at slå igennem i filmbranchen. Historien er fortalt tempofyldt med flashbacks mellem voksen og barn, tilføjet uvirkelige drømmescener.
Sammen med Shy Girl (FKA - Twigs) oplever Otis som teenager nænsom, skrøbelig førstegangs spirende kærlighed.
Især er den ømme, førstegangs spirende kærlighed mellem Shy Girl (FKA -twigs) og Otis som teenager uendeligt poetisk skrøbelig.
Det er en film om far og søn. Fanget i et spind af personlig uforsonlig konkurrence, ubearbejdede traumer og samtidig forbundet af en kærlighed, der gør det muligt for den voksne far at føle, at han har ret til at ødelægge sin egen søn.
Barsk, barsk.
”Honey Boy”
USA, 2019
Instruktør: Alma Har’el
En time, 34 minutter.
Tilladt over 11 år.
Danmarkspremiere, bl.a. Biffen, Nordkraft.
