Henrik søgte ind på konservatoriet som 38-årig: Mit liv er blevet så meningsfuldt

AALBORG:Henrik Winthereik er en glad mand. Der er masser af ting, der ikke er optimale lige nu; hans nye kæreste og hendes døtre bor i København, hvor han de seneste 18 år har opbygget netværk, kender hver en gade og havde regnet med at blive gammel.

Men han har det godt i Aalborg, hans nye by, hvor han er blevet fast gæst i vinterbadeklubben Lillebjørn, leder efter en stamcafé, hvor folk hilser, når han kommer ind, og så har han netop startet en sangskriverforening for byens musikere.

Det er gået stærkt, siden han i 2019 traf et vildt valg, men det hele startede faktisk længe før i 2017.

Foto: Claus Søndberg

Alene hjemme

Mange af os har en idé om, hvor vi er i livet, når vi fylder 35. En idé om stabil indtægt, familieliv eller i det mindste at have fundet ud af, hvor vi gerne vil hen.

Det eneste, Henrik Winthereik på 36 er sikker på i 2017, er en stabil indkomst. Han har året før gjort det forbi med sin forlovede, hans venner har forladt København til fordel for villa og familieliv i provinsen, og han har ingen at tage ud at rejse med - han er alene hjemme i København.

- Det er vel en form for livskrise, der indtræffer, jeg føler mig simpelthen ikke udlevet eller på plads, fortæller Henrik Winthereik.

Men alene i København med sommeren bølgende lys og varme udenfor får han en pludselig lyst til at tage på højskole og udleve den lyst, som han i mange år har pakket væk - musikken og sangskrivning. Han melder sig til et to ugers forløb på Den Rytmiske Højskole i Vig og når at få angst på vej derud. Hvad hvis han ikke kan skrive sange? Han ender imidlertid med at skrive en om dagen, og hans venner kan næsten ikke kende ham, da hen vender hjem - han lyser.

For at forstå betydningen af det valg, skal vi endnu længere tilbage.

Henrik Winthereik vokser op i et lægehjem, og han kommer ud af gymnasiet med karakterer høje nok til at komme ind på de fleste videregående uddannelser, og hans far presser på for at få ham til at træffe et valg.

- Da jeg fortæller, at jeg gerne vil synge, spørger min far, hvad jeg vil, hvis jeg ikke skal synge, og så svarer jeg teater. Og så spørger han, hvad min tredje, fjerde og femte prioritet er - efter at lave teater, og så svarer jeg jura, og så lyser han op, griner Henrik Winthereik, der dog i første omgang ikke følger faderens råd, men tager et par år, hvor han arbejder autodidakt med musicals. Her medvirker han blandt andet i "Sommer i Tyrol" og "Mød mig på Cassiopeia" på Nørrebros Teater og “Robin Hood” på Folketeatret og synger i ensembler.

Han går sideløbende på MGK - en forskole til musikkonservatoriet, men fortsætter ikke på konservatoriet.

- Der er rigtig meget fokus på jazz på MGK, og jeg stikker ud, for jeg synger soul som Bill Withers (soulsanger og sangskriveren bag numre som "Ain't No Sunshine" og "Lovely Day" - red.)", og jeg overvejer ofte, om det i virkeligheden mere er scenelivet, der trækker i mig. Men jeg får afslag fra teaterskolen. Og når man ikke har fast job, ryger man ind og ud af dagpengesystemet, og det er ikke mig at søge stillinger, jeg ikke vil have, fortæller Henrik Winthereik, der ender med i stedet at gøre musikken til sin hobby og gå efter det sikre.

- Musik og teater er en svær branche, og det er svært for mig på det tidspunkt at finde ro i det. Og så tager jeg en læreruddannelse for at få fod under eget bord. Det virker som den oplagte model at have en hverdag som lærer og så tage orlov i perioder, hvis der opstår spændende projekter.

Og det fungerer frem til den sommer i 2017, hvor rastløsheden og uroen tager over. Da han vender tilbage fra sommerhøjskolen, er der sket noget.

- På et mindfulness-kursus, jeg er på gennem arbejdet, hvor jeg ligger på gulvet og skal mærke mig selv, kommer alle tankerne om, hvordan mit liv skal se ud på sigt. Lige der beslutter jeg mig for, at jeg skal have sangskrivning ind i mit liv igen, for det gør mig glad, og jeg begynder at overveje mine muligheder, fortæller han.

Fotos: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg

Han vil ikke bo i lejlighed eller rækkehus, hvor han skal passe på ikke at genere andre med høj sang, men på en enkelt lærerløn skal han helt til Stevns eller sommerhusområderne i toppen af Nordsjælland for at kunne købe et hus.

På samme tid tager han til Aalborg for at spille et job med den nordjyske bassist Mads Dalum Poulsen, og i den forbindelse spørger han ind til, hvor gamle folk på musikkonservatoriet egentlig er. Mads Dalum fortæller, at der går en på 52 år på tredje årgang.

- Og så tænker jeg: "Jeg gør det sgu!"

Foto: Claus Søndberg

Du skal sætte noget i gang

Det er nu over et år siden, at Henrik Winthereik rykkede sit liv til Aalborg. Han er lige nu ved at flytte fra den lejlighed, hvor han har boet med tre 20-årige jazzmusikere, de er bare forskellige steder i livet, men han har på intet tidspunkt fortrudt sit valg om at starte forfra.

- Det fede er, at jeg ved, hvad jeg vil, og jeg kan godt mærke, at jeg kommer med noget faglig erfaring og livserfaring. Jeg er meget bevidst om, at alt, jeg rører ved, gør mig dygtigere. Jeg har fået en hel masse mening ind i mit liv, og denne gang føler jeg mig rolig i mit tilvalg af musikken, fortæller Henrik Winthereik, der har halvandet år tilbage på bacheloruddannelsen, men også gerne vil tage den fire årige solistuddannelse i Aalborg med. Han supplerer SU’en op med spillejobs.

Foto: Claus Søndberg

Udfordringen er savn. 14 dage før, han flyttede til Aalborg, mødte han "verdens dejligste kvinde", der har tre børn og ikke lige er sådan at flytte fra København.

- Jeg havde i starten lidt en frygt for, at hun ville trække mig væk fra konservatoriet, for hun er vigtig for mig, men det er musikken også, siger han.

Og så er han gået hen og blevet glad for Aalborg.

- Nogle gange er det jo sundt at starte forfra et sted, for det tvinger dig til at være meget åben over for verden og andre mennesker, og den nemmeste måde at møde mennesker på er at sætte noget i gang, fortæller han.

Det har han blandt andet gjort i juni, hvor han stiftede Nordjysk Sangskriverforening ud fra en vision om at samle og udvikle sangskrivermiljøet i Nordjylland igennem koncerter, sangskriveraftener og camps.

- Det er rigtig gode rammer for musik i Aalborg - især på jazzområdet, hvor der er nogle markante kernefigurer, som har bygget en stærk scene op. Jeg vil gerne gøre det samme indenfor andre genrer, fortæller Henrik Winthereik, der nyligt har afviklet sangskriveraftener på Studenterhuset og lavet arrangementer på Streetfood og Råt&Godt.

Foto: Claus Søndberg

Lige nu arbejder han sammen med Studenterhuset om en camp til februar, hvor de henter coaches til udefra hen over en weekend, før deltagerne præsenterer deres numre for et publikum om søndagen.

- Der er mange, der må mene, at mit liv må være frustrerende, fx at bo så langt fra mit bagland og min kæreste, men der er også meget, der føles rigtigt. Det meningsfulde vinder over usikkerheden, det er lige nu, jeg skaber grobunden for det, jeg skal leve af resten af mit liv, siger han.

Hør Henrik Winthereiks første single her - julenummeret "Luk det ind":

Første single

En af de ting, der vejer op, er sangskrivning. Henrik Winthereik har netop udgivet sin første single - julenummeret ”Luk det ind".

Jeg har været så fuld af forventninger og angst de seneste uger - og der har været eksamen oveni. Det er endnu et stort skridt at springe ud som sangskriver, og jeg har tænkt meget over, om denne lyd kommer til at definere mig som musiker, og om det er den rette. Men jeg kan jo arbejde med genrer, som jeg vil, og folk, der hører nummeret, siger, at det lyder som mig - som lyden af den, jeg er. Nu har jeg lavet noget reggaeinspireret, næste gang bliver det måske soul.