I forrygende selskab med alsidig sanger

Cullum kommer særdeles langt omkring i det musikalske univers

Jamie Cullum i Musikkens Hus lørdag aften. Pressefoto: Musikkens Hus

Jamie Cullum i Musikkens Hus lørdag aften. Pressefoto: Musikkens Hus

- Aalborg, Aalborg, I got these three words for you...

Henimod slutningen har britiske Jamie Cullum sat sig til tangenterne på Steinway-flyglet for at improvisere sig frem til en hyldest af den by, hvor han lige har underholdt i det meste af to timer.

Og vi har gættet de tre ord:

- I love you!

Videre går det i den lille, kønne, spontant opståede melodi med en linje om, hvor taknemlig han er over, at vi har bevaret troen på, at han nok skulle dukke op en dag, og derfor har holdt fast i billetterne.

”Why did I just try to make up a new song?”, synger han pludselig videre. For så at slå over i sin helt egen ”Love is in the Picture”. Og til sidst klassikeren ”I Got You Under My Skin”, helt enkelt med dybfølt sang og formidabelt klaverspil.

På det tidspunkt har der ikke være mange sekunder, hvor Cullum har stået stille på scenen.

Han har sunget, håndteret flyglet, danset, klappet, sprunget rundt, sparket ud i luften, hoppet op på flyglet og ned på scenen igen - og hele tiden sørget for at holde publikum i gang med masser af syng-med og klap-med. Og et nærmest ødselt væld af aldeles forrygende numre - nye, nogle endda meget nye, og klassikere mellem hinanden.

Med udgangspunkt i lidt samme form for jazz, som Frank Sinatra blev berømt på, kommer Cullum endog særdeles langt omkring. Med flere udsøgte pianoballader med svag klang af tidlig Billy Joel, en ganske diskret slat Michael Bublé-crooner-pop, blues, folk, gospel og meget, meget andet.

Meget sigende for hans forrygende bredde lander hans julesang ”Hang Your Lights” fra det nyeste album, ”The Pianoman at Christmas”, et sted mellem gospel og noget, der lyder, som om det er stukket af fra Disney-tegnefilmen ”Aristocats”.

Hyggeligt er det, men så julet er det heller ikke - og så er han i øvrigt meget opmærksom på det bizarre i at synge den i øvrigt yderst fængende melodi i september.

Uanset hvor meget hans repertoire lader til at stritte i alle retninger - fra helt skrabet, indfølte pianoballade - til det hele store jazz/blues-udtræk formår han at skabe en aldeles betagende helhed, ikke bare kraft af sin egen gennemmusikalske charme, men også takket være en flok aldeles forrygende musikere, der også kan håndtere det hele stille med alle mand på scenen til at synge ”Mankind” (om ikke af afskrive sig medmenneskelighed) i kor, kun bakket op af lyden af bas og trommen på bassen.

Dem spillede Jamie Cullum

The Age of Anxiety

Taller

Get Your Way

The Man

These Are the Days

I Get A Kick Out You

Twentysomething

Hide Away From Love

What A Difference A Day Makes

Hang Your Lights

Mankind

When I Get Famous

All at Sea

You And Me Are Gone

Ekstra:

Drink

Love is in the Picture

I Got You Under My Skin

Andre steder i løbet aftenen pibler det frem med helt forrygende guitar-, saxofon- fagot- og trommesoloer.

Og humor og lune har Cullum også masser af. Et væld af sjove, små finter på pianoet - og en bevidsthed om det dybt besynderlige i at sidde og synge et af de første hits, ”Twentysomething” fra 2003 - den med ”After years of expensive education, a car full of books and anticipation” - når man i mellemtiden er blevet 42 år.

Først og sidst virker det, som Jamie Cullum foretager sig på en scene, indlysende. Sådan skal det bare gøres. Et par timer i godt selskab med en sanger, sangskriver og pianist, der gløder af stort overskud.

Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.