Bøger

Imponerende og veldokumenteret kæmpeværk om Aalborg og Nordjylland under besættelsen

Tre bind af hver tre kilogram vejer Pernille Pedersens 2000 sider om modstandskampen

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tyske tropper på Vesterbro, Aalborg, april 1940. Besættelsen kom overrumplende, men fotohandler Clausen indledte meget hurtigt en hemmelig historisk dokumentationsindsats. Når tyske soldater indleverede film til fremkaldelse, lavede han et ekstra sæt billeder til sig selv. Inge Bente Clausen har givet bogens forfatter mulighed for at bruge omkring 200 af disse fotos, som nu er overdraget til Frihedsmuseet. Egon Kjøller

HISTORIE: Pernille Pedersen: ”Aalborg og det sydlige Nordjylland under besættelsen”

Egentlig havde Pernille Pedersen tænkt sig at skrive en lille bog på 30 sider om sin families medvirken i modstandsbevægelsen i Midtvendsyssel...

Men stoffet fangede, hele Vendsyssel måtte med, og nu har den tidligere skibskok, restauratør og selvlærte historiker samlet og skrevet tre tykke bøger, i alt næsten 2200 sider om den nord- og østjyske frihedskamp under 2. Verdenskrig.

Bind tre er netop udkommet, den dækker Aalborg og det sydlige Nordjylland, et af modstandskampens mest centrale områder med nogle af dens stærkeste skikkelser.

En tung bog

Det er en tung bog på flere måder. I vægt: 3,1 kilogram. I indhold: beskrivelsen af de mørkeste år i Danmarks nyere historie. I væsentlighed: en ualmindelig grundig dokumentation af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt og dens pris for de involverede.

8. juli 1940 bombede engelske fly havneområdet i Aalborg. En tysk soldat fotograferede skaderne, og Clausens Fotoforretning sikrede sig en kopi.

8. juli 1940 bombede engelske fly havneområdet i Aalborg. En tysk soldat fotograferede skaderne, og Clausens Fotoforretning sikrede sig en kopi.

Bogen er heller ikke altid let at læse, mættet med information som den er.

Men når først man finder ind, slipper man ikke så let ud igen. Det er besættelseshistorie fortalt på en næsten collageagtig måde.

Sådan må det være, når materiale fra flere hundrede kilder lægges frem, ofte i den rå form: materiale fra offentlige og private arkiver, officielle og hemmelige rapporter, breve, nedskrevne erindringer fra private gemmer, klip fra aviser og illegal presse, generalstabskort og håndtegnede kortskitser over nedkastningspladser for engelske flyvere. Plus en mængde enestående fotos.

Her skal især fremhæves billederne fra Nordjyllands Politihistoriske Selskab og fra Clausens Fotoforretning i Aalborg. Når tyske soldater kom ind i forretningen for at få fremkaldt deres film og lavet billeder, tog Clausen i hemmelighed en kopi til sig selv.

Illegale blade

Modstandsmanden Knud Christensen, Hirtshals, (født 1925) kalder bogen for ”et folkeligt, historisk værk af sjældent format.”

Med hjælp fra næsten 100 historisk interesserede borgere har Pernille Pedersen kunne beskrive det store antal nord- og midtjyske modtagepladser for engelske forsyninger til modstandskampen. Kortet med nedkastningschef Jens Toldstrups nummerering illustrerer omfanget.

Med hjælp fra næsten 100 historisk interesserede borgere har Pernille Pedersen kunne beskrive det store antal nord- og midtjyske modtagepladser for engelske forsyninger til modstandskampen. Kortet med nedkastningschef Jens Toldstrups nummerering illustrerer omfanget.

Han har forudsætninger for at vurdere det, for han var selv med. Som 17-årig handelsgymnasieelev i Aalborg kom han ind i den illegale bladvirksomhed. Bogens uddrag af hans beretning om arbejdet er et levende vidnesbyrd om den dristighed, de unge frihedskæmpere har besiddet:

En aften mødtes en håndfuld kammerater på et loftværelse for at forberede indbruddet i et tysk entreprenørfirma, hvor man kunne skaffe trykpapir og skrivemaskiner. Der blev udleveret våben for en sikkerheds skyld, og ved virksomheden i Nørresundby skulle en mand stå klar med en budcykel for at køre byttet væk.

Men så kunne de unge ikke komme ud. Døren var gået i baglås. Alle forsøg på at bryde den op var forgæves.

Firet ned med et dynebetræk

”Minutterne gik. Fra fjerde sals højde var der langt ned til gaden, og desuden havde vi ikke noget reb eller sådant. Men på værtens seng var der et solidt dynebetræk. Med dette bundet om det ene håndled blev han sænket ned til næste etage, hvor der gennem mørklægningsgardinerne kunne anes et svagt lys. Og efter at have banket på ruden og næsten skræmt livet af husets frue, som var alene hjemme, blev han lukket ind og kunne alarmere ejendommens vicevært…”

Indbruddet lykkedes, og der var nye papirforsyninger til ”Budstikkens Efterretningstjeneste – med det tyske firmanavn på bladenes bagside.

Jernbanesabotagen var en vigtig del af den jyske modstandskamp. Foto udlånt af Nordjyllands Politihistoriske Selskab.

Jernbanesabotagen var en vigtig del af den jyske modstandskamp. Foto udlånt af Nordjyllands Politihistoriske Selskab.

Det kan i eftertiden lyde af røvere-og-soldater, men det illegale arbejde var livsfarligt, hvad mange gennem de sorte år måtte erkende, og hvad bogens mange førstehåndsberetninger gør meget nærværende.

Og så var det rent ud sagt slidsomt.

Illegale blade brug til rekruttering

En anden af de centrale skikkelser fra den illegale bladvirksomhed i Nordjylland, den senere sprogforsker Arne Espegaard (ham med Vendsysselsk Ordbog) kaldte efter krigen nogle kammerater sammen for at få hold på erindringerne: ”Vi mindedes kun Arbejde og Arbejde og atter Arbejde.”

Men bladvirksomheden fungerede også som rekrutskole for deltagerne i det egentlige sabotagearbejde, og Arne Espegaard pointerer:

”Uden den illegale Presses forberedende Arbejde var Sabotagen og den væbnede Modstand aldrig blevet en Massebevægelse, og Danmarks Folk havde mødt Befrielsen splittet og umodent – saafremt der overhovedet var kommen nogen Befrielse…”

Forfatteren har samlet en meget omfattende dokumentation for de nedkastninger af våben og sprængstoffer, der var en forudsætning for sabotagerne, og for selve sabotagevirksomheden i Nordjylland.

Baseret på nedkastningschefen Jens Toldstrups systematik har hun kunnet opliste 50 nedkastningspladser, alle ledsaget af kortudsnit, alene i det område, der rækker fra Aalborg til syd for Randers og mod vest til Hvalpsund. Sted for sted og nat for nat er aktiviteten beskrevet.

Et eksempel: Voldsted, dansk nr. 23, engelsk nr. TJ 91, kodenavn: Hugo. ”Indtil for ca. en Maaned siden blev der omkring 2 Gange om Ugen nedkastet Containere fra engelske Maskiner i Plantagen 1 km. Ö f. Voldsted… Hver sending indeholdt ca. 10 Container med i alt omkring 80 Stk. Karabiner, 80 Stk. Maskinpistoler, ca. 20.000 Patroner til disse Vaaben samt 4 Morterer, ca. 81 mm, med Granater,” fremgår det af en intern efterretning.

Nedkastet gods skulle findes i nattemørket

Detaljeringsgraden kan virke overvældende, men bibringer også læseren en helt konkret forståelse af modstandskampens praktiske udfordringer.

Alt det nedkastede gods skulle findes i nattemørket, bringes væk og distribueres, containerne skjules, faldskærmene graves ned – i stort omfang af mennesker, der om dagen også havde et officielt liv med arbejde og familie at passe.

Bankeleven Hakon Wormslev (den senere direktør i Nørresundby Bank), genkaldte sig det mere end 30 år efter: ”Næste dag var vi nok lidt matte i sokkerne, men det betød mindre. Det værste var egentlig, at man ikke måtte lade sig mærke overfor omgivelserne med, at hvilken oplevelse natten havde været.”

Landet over blev der foretaget omkring 2800 sabotager mod industrianlæg. I bogen har Pernille Pedersen samlet oplysninger om ca. 150 sådanne aktioner i Aalborg og Himmerland og på Randersegnen, den første allerede 31. August 1940, da et transformatoranlæg i Aalborg blev ødelagt.

Den jyske nedkastningschef Jens Toldstrup og hans lille stab var centrale skikkelser i modstandskampen og stærkt efterstræbte. I løbet af krigens sidste 11 måneder måtte de skifte hovedkvarter 41 gange. På billedet, taget efter krigen, ses fra venstre Gertrud Pedersen, Liss Agnete Errboe, Jens Toldstrup, Annie Langberg og Kirsten Kretzschmar. Foto: Nordjyllands Politihistoriske Selskab.

Den jyske nedkastningschef Jens Toldstrup og hans lille stab var centrale skikkelser i modstandskampen og stærkt efterstræbte. I løbet af krigens sidste 11 måneder måtte de skifte hovedkvarter 41 gange. På billedet, taget efter krigen, ses fra venstre Gertrud Pedersen, Liss Agnete Errboe, Jens Toldstrup, Annie Langberg og Kirsten Kretzschmar. Foto: Nordjyllands Politihistoriske Selskab.

De dristige unge katedralskoleelever i Churchillklubben stod for nogle spektakulære angreb og har fået deres eget kapitel.

Jernbanesabotage

Jernbanesabotagerne er også indgående belyst, og omfanget virker ubegribeligt her så mange år efter.

Nat efter nat blev tog, skinner og sporskifter sprængt i luften. Bevogtningen i sig selv bandt til sidst op mod 40.000 tyske soldater. Alene i ugen 4.-12. februar 1945 blev der udført 75 aktioner, i påskeugen samme år op mod 300, og 1. maj 1945 kan det konstateres: ”Jernbanetrafikken i Jylland ligger i kaos”.

At fremlægge dokumentationen for modstandskampen er det centrale ærinde for Pernille Pedersen, og en række af de centrale aktører er beskrevet. Men med i bogen er også afsnit om clearingmord, schalburgtager, hipofolk, stikkere og værnemagere, hverdagen under krigen, samt befrielsen og tiden efter.

Noget kan være svært for læseren at få hold på alene gennem fremlæggelsen af arkivalier, for eksempel konflikten mellem Jens Toldstrup og modstandsbevægelsens militære chef, Vagn Bennikke, men interessant er det under alle omstændigheder, og autenticiteten er i top.

Det samme må siges om hele bogen.

Kæmpemæssigt arbejde

At læse om Besættelsen på denne måde kan ikke stå alene, men bogen bringer indblik, der ikke ellers har været tilgængeligt for folk flest, og den formidler også en fornemmelse af, hvordan tiden er blevet oplevet, mens den stod på – både angsten, bekymringerne afsavnene, men for måske fremfor alt uoverskueligheden.

Ingen har jo overblik før bagefter, slet ikke under censur, mørkelægning og mistro, men må forstå information for information, dag for dag.

Pernille Pedersen lægger ikke skjul på, at det er et kæmpemæssigt arbejde, hun har givet sig ud i, men der er stadig en stor folkelig interesse for besættelsestiden, og masser af midt- og nordjyder har bidraget med oplysninger, fortæller hun.

Noget materiale er reddet i sidste øjeblik efter presseomtalen af bogprojektet: Arvinger efter en modstandsmand afleverede to affaldssække med ”gamle papirer”. De havde været på vej til genbrugsstationen.

Bogens forside.

Bogens forside.

Pernille Pedersen: ” Aalborg og det sydlige Nordjylland under besættelsen”

734 sider, rigt illustreret, 450 kroner. Forlaget Vrejlev.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.