Kys det nu - perfekt pop til tiden

KONCERT, tv-2, Aalborg, fredag 21. maj

- Det siger sig selv, at vi kommer ikke her til ”Aalleren” uden at have gode nyheder med: De er lige blevet færdige med at optage en ny udgave af ”Forsvundne danskere”. Med kulturminister Joy Mogensen, som har været forsvundet i det meste af et år. Hun er sidst set på et fodboldstadion - 14 dage efter at hun havde lukket alle festivaler - stå og sige: ”Det bliver en god sommer”...

Standupkomikeren - mest af den yderst underspillede, men pludselig også af den noget mere spydige slags - er aldrig særligt langt væk hos Steffen Brandt, når han skal finde vej gennem en introduktion til endnu en sang fra et 40 år langt og stort repertoire.

Ad snørklede veje bevæger han sig for at give udtryk for stor begejstring for endnu engang at give koncert i ”dobbelt-a” (påmonteret den helt rituelle hyldest til Aalborgtårnet) - samtidig med at han driller hjembyen for at have taget navneforandring fra bolle-å til dobbelt-a, ”for det der med å kunne de ikke finde ud af i udlandet - hvorefter man går i gang med at bygge et nyt område, Aarhus ø”...).

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3

Previous Next

Nå, men det var musikken, vi kom fra. Og musikken, vi kom for. Også.

Dén fejler ikke det fjerneste. Og selv efter 40 år - 43, hvis man tæller tiden i Taurus med - er der næsten ingen grænser for den musikalske legesyge.

En del af numrene har lige fået et ganske alvorligt ekstra drej på alle skruer og bolte. Først og fremmest langt mere boblende jazzpiano i "En dag vil jeg gå i regnen med dig” og et par andre steder herlige, lange forløb på lystigt pludrende Hammond-orgel. Men også væsentligt hårdere guitarrock i ”Turbo”. Langt tungere blues i ”Under stjernerne”. En lidt mere kantet udgave af ”Dig og så mig...”. Alt i alt faktisk en hel del forfriskende svinkeærinder.

Og der kunne såmænd godt have været skovlet endnu flere sprudlende soloforløb ind undervejs.

Her og der og alle vegne brænder Anne Hjort igennem som mere-end-korstemme med et særdeles kraftigt præg på ikke mindst ”Randers Station”, ligesom hun får ”Alt hvad hun ville var at danse” ned i et væsentligt lavere gear (milevidt fra den oprindeligt ret hektiske, Miss B. Haven-agtige fremtoning), sprød og krystalklar og ret bevægende.

Aftenen igennem kommer tv-2 påfaldende nemt fra det spøjse og gemytligt-slagfærdige og rundt omkring i det mere melankolske og indadvendte, båret frem af netop Steffen Brandts omstændelige, i hvert fald meget omvejs-begejstrede og til tider ikke så lidt syrede introduktioner.

Inspireret af et par citerede linjer fra lokal-lyrikeren Peter Laugesen, kaldet ”Kragen fra Brabrand”, kan han slet ikke lade været med at omtale orkesteret som ”rustent jern og spildolie, holdt sammen af gaffatape og troen på, at kærligheden overvinder alt”.

Må jernet og olien og alt det andet holde længe - længe! - endnu.

(P.S.:14 måneder med større eller mindre grader af corona-isolation har muligvis ikke været befordrende for synet på verden og livet - men er det ikke, som om flere af tv-2’s sange passer perfekt til tiden. Faktisk bedre end nogensinde.

Især ”Jeg vil have blod, sved og tårer - og glæden, livet, håbet tilbage” og ”Kys det nu, det satans liv, og grib det, fang det, før det er forbi”).

tv-2 på Jubilæumstour 2021 (2. del), Royal Stage i Nordkraft, Aalborg, fredag aften