Kultur

Lars: - Du får mig ikke til at sætte navne på!

Direktøren for Nordjyske Museer genkender sin hverdag i ny dansk tv-serie

Lars Chr. Nørbach.
Lars Chr. Nørbach. Arkivfoto: Claus Søndberg

SERIE: - Miljøet er meget småt, og vi kender stort set alle hinanden. Derfor er det ikke svært at se, hvor inspirationen til de forskellige karakterer kommer fra. Det er sjovt at sidde og gætte på, hvem folkene bag tv-serien Danefæ har talt med og tænke over, hvem der kan have stået model til de forskellige karakterer.

Lars Chr. Nørbach, cand. phil. i forhistorisk arkæologi, ph.d. og direktør for Nordjyske Museer med 13 udstillingssteder rundt om i landsdelen, er først og fremmest tilfreds med, at hans fag, arkæologien, har fundet vej til vores stuer i en form, hvor alle kan være med.

- Det sker ikke så tit, at arkæologi har en hovedrolle i fiktion. Jeg har set de første tre afsnit af serien, og jeg er spændt på fortsættelsen, siger Lars Chr. Nørbach.

Han ser måske endnu klarere end resten af os de to spor i fortællingen - arkæologien og familien. Og der er både noget, der er rigtig godt og noget, der er lidt mindre godt, når man ikke bare er en forudsætningsløs seer, men også har faglige briller på.

Er serien virkelighedstro?

- Der er nogle ting, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Men her må man selvfølgelig acceptere, at der er valgt nogle fortælletekniske greb for at gøre det mere spændende. Konflikten mellem det lokale museum i Ladby og Nationalmuseet - og dermed mellem seriens ægtefæller, er et sådant greb, mener museumsdirektøren.

- Nationalmuseets krav om at få de bedste detektorfund (danefæ) bunder i Jyske Lov fra 1241, der fastslår, at alt, hvad man finder i høje og på marker, og som ikke tilhører nogen, tilhører kongen. Og kongen er så her lig med Nationalmuseet. Danefæ er herreløst gods af ædelt metal, som tilhører staten. Derfor skal fundene i tv-serien i princippet udstilles på Nationalmuseet, der til gengæld udbetaler findeløn.

Men i praksis er det de lokale museer, der får overdraget fundene og kan beholde dem, mod at de konserverer dem. Så set med de faglige briller er det ikke i overensstemmelse med faktiske forhold, at Nationalmuseet går ind og overtager udgravningen og vil bestemme, hvad der skal ske med de opsigtsvækkende fund i tv-seriens Ladby af skelet, sværd og kongering fra vikingetiden.

- Men det kan man jo ikke bruge to afsnit af en tv-serie på at forklare i detaljer. Jeg vil dog vove at påstå, at jeg har flere arkæologer ansat på de nordjyske museer, end Nationalmuseet har, og at der derfor ikke er grundlag for at antyde en hovmodig holdning fra Nationalmuseets side til de lokale arkæologer og detektorfolk.

Hvad er de lokale museers rolle?

- Lokalt spiller vi en meget mere betydningsfuld rolle nu end tidligere, og det giver god mening af flere grunde, forklarer Lars Chr. Nørbach.

- Den lokale interesse, opbakningen fra frivillige og samarbejdet med mange dygtige og dedikerede detektorfolk med stor ekspertviden spiller i dag en betydelig rolle.

- Når Harald Blåtands Ringborge sidste år blev optaget på Unescos Verdensarvliste skyldes det også, at der er en stor lokal entusiasme omkring de her arkitektonisk fantastiske fund. De kan fuldt ud måle sig med de vigtigste bygningsværker ude i verden, siger Lars Chr. Nørbach.

- Blåtand må have haft en gudbenådet landmåler, for ringborgene er skabt med imponerende præcision. Får i mon et svar?

Lars Chr. Nørbach venter især spændt på resultatet af den DNA-test, som museet i Ladby har bestilt allerede i første afsnit. Det er lidt af en cliffhanger.

Hvem tror du ligger i seriens vikingegrav?

- Seriens omdrejningspunkt er jo Harald Blåtand. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor han er gravsat. Så kan det være ham, tv-seriens arkæologer har fundet? Eller er det en kvinde? Det er jeg spændt på!

Harald Blåtand er nationens grundlægger, men ikke en demokratisk sindet konge:

- Vikingeøkonomien var en slaveøkonomi. Der er en tendens til at romantisere vikingetiden, men det var en brutal tid mellem Asatroen og Kristendommen, og der blev fortsat ofret både dyr og mennesker. De to kulturer har eksisteret side om side.

Magtfulde kvinder i rustning og med sværd i hånden har hidtil ikke fyldt meget i historien, men det betyder ikke, at de ikke har været der. Mange betragter myterne om vølverne som ren overtro, men på Fyrkat er der faktisk fundet verdens bedst bevarede vølvegrav. Synet på fortidens kvinder er farvet af eftertidens kvindesyn, og det er mænd, der har siddet på magten og haft magt over fortællingen.

- Qua de nye ting, der sker i vores egen tid, kan vi se på kilderne og på fundene med nye øjne. Hver generation tolker historien på sin egen måde, siger Lars Chr. Nørbach.

Lars Chr. Nørbach
  • Lars Chr. Nørbach har blandt andet udgivet bogen Vikingekvinder: en fortælling om kvinder og deres livsvilkår, hvor han tegner et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder.
  • Vi præsenteres for kvindernes livsvilkår gennem forskellige perioder af livet - som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller er levende beskrevet.
  • På Vikingemuseet i Ladby er hovedattraktionen en kongegrav fra år 925. Vikingekongen er begravet i sit krigsskib.
  • Til tv-serien er der fremstillet en række rekvisitter, der skal forestille fund fra vikingetiden. Flere genstande er fremstillet i de rigtige materialer. Det gælder bl.a. kongeringen, der er støbt i sølv og forgyldt, mens sværd, hjelm og kranie er 3D-printet i epoxy-resin og patineret.
  • Rekvisitterne udstilles i sommer på Vikingemuseet Ladby, der ligger smukt placeret ved Kerteminde Fjord.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden