Lidt for lidt - og lidt for spredt - med store Ulf

Vi anmelder talkshowet med Ulf Pilgaard på Skråen i Aalborg

Ulf Pilgaard i talkshowet på Skråen i Aalborg mandag aften. Foto Henrik Bo

Ulf Pilgaard i talkshowet på Skråen i Aalborg mandag aften. Foto Henrik Bo

AALBORG:Af Ulf Pilgaard kan man godt tillade sig at forvente et godt grin.

Det får man også. For eksempel når han fortæller om den specielle oplevelse at danse lancier med selveste dronning Margrethe - og på et tidspunkt som led i dansen trykke hende hårdt ind til sit bryst.

- Først bagefter opdagede jeg, at jeg var kommet til at knække mine briller, der lå i inderlommen. Så jeg har et varigt minde om hende.

Ganske morsomt er det også at høre små, spredte anekdoter fra et meget langt teater- og revy-liv.

Desværre ender det med trods alt at blive lidt for småt og lidt for spredt - måske fordi man med "Alletiders Ulf" (med teaterdirektør Lukas Birch som udspørger) har sat sig for at nå mest muligt på to gange knap en time, så publikum mest ender med at sidde tilbage med en mundsmag af lidt af hvert.

Man bliver lovet "røverhistorier fra backstage" og får da også beretningen om, hvorfor revydirektøren Preben Kaas valgte at fyre sin største trækplaster, skuespilleren og vennen Jørgen Ryg.

Man er ikke et øjeblik i tvivl om Ulf Pilgaards meget store beundring for Dirch Passer - et enkelt videoklip fra en af deres fælles optrædener gør ham straks rørt.

Man bliver også bekræftet i hans store respekt for en morsom og aldeles uforfængelig cirkusrevy-instruktør, Lisbeth Dahl - og drypvis får man en smule at vide om andre kolleger.

At Birger Jensen ødelagde sit liv med stoffer. At Klaus Pagh var væsentligt bedre som igangsætter end som skuespiller. Og at nogle af de største kolleger ofte har været de mest hjælpsomme, for "man bliver ikke mindre af at hjælpe andre".

Men "Alletiders Ulf" vil for meget. Have Ulf selv til trække stregen hele vejen fra barndom og opvækst i Skive over de første famlende skuespilår - hvor han tilsyneladende har kunnet vælge frit mellem at gå teater-, kirke- eller højskole-vejen - til vore dage, hvor han efter 40 år i Cirkusrevyen står over for at skulle være med i en ny film, "Nattevagtens datter", som opfølger til succesen "Nattevagten".

Undervejs gør Ulf Pilgaard sig spredte betragtninger om, hvor meget sværere komedie er end tragedie, selv om tragedien nyder større respekt, at god komedie i virkeligheden skal spejle eller belyse tragedien - og at selv legalisering af milde stoffer kun fører til, at nogle lader sig friste af de hårdere (med Birger Jensen og Ulf Pilgaards egen søn blandt de tragiske tilfælde).

Samtalen med Ulf Pilgaard burde have været væsentligt skarpere og mere nærværende, mere ind til benet, med hårdere fokus på de gode anekdoter - og også med bedre plads til eksempler på noget af alt det, som Ulf kan, ikke mindst parodier (som han mestrer til fuldkommenhed - for gav han måske ikke lige et par yderst rammende eksempler på Jørgen Leth og Poul Nyrup i forbifarten?).

Men det var sjovt at se klip fra blandt andre den geniale Muhammed-tegning-sang "Lærte vi noget?" - og at få at vide, at Ulf Pilgaard af alle roller i hele verden i sin tid har fået sin debut som Fedtmule i en udstilling i Magasin: - Jeg kunne kigge ud gennem Fedtmules mund og kan huske et barn sige: "Mor, han har briller inde i munden"...

"Alle tiders Ulf" med Ulf Pilgaard på Skråen i Nordkraft i Aalborg mandag aften

Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden