Mellem sjov og vemod

40 års jubilarerne tv-2 i balance mellem slagfærdighed og eftertanke

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Vi kommer som altid med fred, bemærkede Steffen Brandt, som fik tilskuerne til at udbryde ”Ugh!” - når de nu ikke måtte synge med... Foto: Bente Poder. Foto: Bente Poder

KONCERT

tv-2

- Livet efter pandemien er som en groggy bokser med brækket næse og snøvlet tale. Eller som at køre med en russisk taxachauffør. Man ved ikke, hvor man ender - men det går stærkt!

- Er der kun mig, der i aften har ”Georgia on my mind”? Hvor mange Trump-tilhængere skal der til at skifte en elektrisk pære? Ingen. Trump siger, at den virker, og hans tilhængere står og jubler i mørket...

Det særdeles veludviklede standup-gen - evnen til at dreje en nærmest hvilket som helst iagttagelse eller situation eller selvoplevelse i en skiftevis lunt-underfundig og munter retning - fejler ikke det fjerneste hos Steffen Brandt.

I perioder kan han næsten ikke hurtigt få fortalt nok om for eksempel alt det, Aalborg kan være stolt af - ikke mindst det åbenbart arkitektoniske mesterværk Aalborgtårnet - og hjemmeholdet AGF (”når de vinder én kamp, er de inde i en serie - når de vinder to kampe i træk, bygger de nyt stadion”), om at pjække fra skolen, om at blive afkrævet en autograf af en ung kvinde (”det er til min mor!”) og om at passe naboernes børn, der er fuldt koncentrerede om alle medbragte elektroniske dimser lige frem til det øjeblik, da det pludselig ringer på døren.

Alle om én slipper børnene, hvad de har i hænderne, springer op og råber: - Pizza!

- Vi danskere er bare ikke indstillet på at få ubudne gæster, bemærker Steffen Brandt i et forsøg på at afmontere en særdeles kendt tv-reklame - sekunder før endnu en lidt vemodig, i hvert fald eftertænksom sang, ”En dag vil jeg gå i regnen med dig”, om at have nået alt, hvad man har sat sig for og dermed - måske - få ro i sindet.

Aftenen igennem er der en lille kontrast mellem Steffen Brandt udpræget gemytlige introduktioner eller (bort)forklaringer - og så den udtalte vemod, der hviler over bemærkelsesværdigt mange af de udvalgte sange fra en 40 års lang karriere.

Men der er jo også lagt et vist låg på. Rejse sig må publikum jo ikke, heller ikke synge med (selv om det i lange perioder forekommer nærmest naturstridigt), men så kan man da i det mindste klappe med. Store dele af tiden.

Akustisk - og derfor i princippet vel også mere afdæmpet - skal 40 års jubilæums-showet også forestille sig at være.

Men meget mere end halvakustisk er det nu ikke.

For fra tid til anden brager Hans Erik Lerchenfeld virkelig (og heldigvis) igennem med en af sine meget karakteristiske, sprukne guitarsoloer, ligesom der i herligt lange forløb bliver hamret igennem på såvel klaver- som orgeltangenter.

Det lykkes faktisk at skabe den helt rigtige stemning. Et sted mellem slagfærdighed og eftertanke. Mellem sjov og alvor.

Undervejs har ”Dig og så mig” er fået et endnu kraftigere visepræg - og ”Under stjernerne” til gengæld et voldsomt tungere blues-svaj.

Flere steder trækker det også kun op (og endnu mere op), at især ”Randers Station” og ”Alt hvad hun ville var at danse” får et stærkt nyt feminint præg, takket være sangerinden Anne Hjorts perlende, flotte stemme.

Ikke så meget som et øjeblik lægger Steffen Brandt skjul på, at han ikke uden videre kan skrive nye sange (”det har jeg haft alt for travlt med at være bange til”), indtil filminstruktøren Ennio Morricone sætter ham i gang med ordene om, at ”mod pandemien hjælper hverken kunst eller kultur - kun naturvidenskab”.

- Hvorefter han dør, konstaterer Steffen Brandt som udgangspunkt for den nyeste sang, den trodsige, dybt rørende nyfortolkning af ”Den sidste turist i Europa”, der godt halvanden time senere bliver lagt i seng med endnu en overordentligt pandemi-egnet sang, ”Godnat, du”. Med vendinger som ”Og nu hvor alt er mørkt, håbløst lukket og trist, kunne jeg blive her hos dig, til alting forsvinder”.

Ud i det tidlige aftenmørke efter halvanden times blandede oplevelser - omtalt af Brandt selvcsom uddrag af ”En landsbytosses dagbog” - tumler man sært oplivet, ikke mindst af genhøret med en snes flotte, velspillede og velsungne sange fra aldeles imponerende repertoire.

tv-2 med 40 års jubilæumskoncert i Royal Stage i Nordkraft i Aalborg fredag aften.

DEM SPILLEDE TV-2

Den sidste turist i Europa. Tintin i Tibet/Kærligheden overvinder alt. Evig og altid. Kom og se, far danser. En dag vil jeg gå i regnen med dig. Randers Station. Turbo. Dig og så mig (og alt det derude). Under stjernerne. Line Jørgensen, Voldum. Monas solarium. Alt hvad hun ville var at danse. Hele verden fra forstanden. Blod, sved og tårer. Fald min engel. Eventyr for begyndere. Efterår. Kys bruden.

Ekstra: Kys det nu (det satans liv). Godnat, du. Bag duggede ruder.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.