Nidal kom til Aalborg som 17-årig fra Gaza: Folk trænger til at høre de gode historier om Mellemøsten

Aalborg Hovedbibliotek blev et ekstra hjem for Nidal Abu Arif, da han blev familiesammenført til Danmark i 1999. Nu vender han tilbage til Aalborg med en fotoudstilling i Kildeparken om generationen, der voksede op under Det Arabiske Forår: - Folk har brug for at høre om håb og om succeshistorierne

Når vi hører om Mellemøsten i medierne, handler det ofte om krig og flygtninge, men der ulmer masser af initiativer og håb blandt landenes unge, der kæmper for at ændre deres lande indefra. En ny portrætudstilling i Kildeparken maner nogle af stereotyperne til jorden. Foto: Kim Dahl Hansen

Når vi hører om Mellemøsten i medierne, handler det ofte om krig og flygtninge, men der ulmer masser af initiativer og håb blandt landenes unge, der kæmper for at ændre deres lande indefra. En ny portrætudstilling i Kildeparken maner nogle af stereotyperne til jorden. Foto: Kim Dahl Hansen

Det var koldt og mørkt, da Nidal Abu Arif trådte ud af flyvemaskinen i Kastrup i november 1998. Han var 17 år, det var hans første gang i en flyvemaskine og første gang, han så sne, og den lange tur gennem vintermørket fra Kastrup til Aalborg afslørede ikke meget om det sted, han nu skulle bo. Sammen med sine forældre var han blevet familiesammenført med sin storebror, der var læge på Aalborg Sygehus. I Aalborg flyttede de ind i storebrorens lejlighed i Kærby over for Scala biografen, og herfra gik Nidal på opdagelse. Han faldt hurtigt for byen, husker han.

For eventsene på havnen og kolonihavehuset om sommeren, de små landsbyer og naturen, han oplevede, når han tog på lange cykelture rundt omkring i Nordjylland. Modtageklassen i Aalborg Øst, hvor der var et godt sammenhold, og lærerne tog eleverne til sig og af og til inviterede dem hjem i privaten. Han var god til tal og fik hurtigt mulighed for at tage timer i engelsk, kemi og matematik med 10. klasserne. Og han lærte hurtigt alle gadenavne, når han om morgenen gik med aviser - "Stiften" - op og ned ad trapper for at aflevere den ved døren til folk, der stak hovedet ud for at hente den ind til morgenkaffen. Hver eftermiddag cyklede han ind til hovedbiblioteket i Aalborg.

Nidal Abu Arif som han så ud, da han kom til Aalborg. I denne måned vender han tilbage med en udstillingen om generationen fra Det Arabiske Forår, der er vokset op under konflikt, krig og corona. - Jeg er blevet meget rørt over den kampgejst, jeg har oplevet undervejs på mine rejser. Efter jeg har været ung i Danmark, ved jeg, at det er muligt at være ung, uden at det behøver være hårdt, siger han. Privatfoto

Nidal Abu Arif som han så ud, da han kom til Aalborg. I denne måned vender han tilbage med en udstillingen om generationen fra Det Arabiske Forår, der er vokset op under konflikt, krig og corona. - Jeg er blevet meget rørt over den kampgejst, jeg har oplevet undervejs på mine rejser. Efter jeg har været ung i Danmark, ved jeg, at det er muligt at være ung, uden at det behøver være hårdt, siger han. Privatfoto

- Det var et fantastisk sted. Man kunne komme på nettet, og der var fri adgang til at låne bøger, film og musik. For mig var det et stort privilegie, jeg slet ikke var vant til i Gaza, hvor den facilitet ikke var der. Ligesom der ikke var bybusser, toge, lysreguleret vejkryds, biografer, eller indendørs boldbaner, badefaciliteter, computere og sofagrupper i FN-skolen, fortæller Nidal Abu Arif, der i de lange eftermiddage blandt boghylderne læste 'Læs Let' romaner på dansk og sugede sproget til sig.

Undervejs skrev han alle sine tanker om det nye liv ned i dagbøger.

- Det hele handlede om, hvad jeg ville opleve og undersøge, og hvordan jeg forestillede mig, at mit liv kunne blive. Og så om savnet efter dem, jeg forlod. Det er på alle måder vildt at starte forfra som 17-årig i et nyt land og en ny kultur, hvor forholdet mellem lærer og elever og mange kulturelle koder er helt anderledes. Det er jo opskriften på en identitetskrise for en teenager, der i forvejen tænker over, hvem han er. Men jeg er heldigvis opdraget til at tænke på identitet som noget dynamisk, og jeg forsøgte at se de nye omgivelser som noget, jeg kunne bruge til at bygge videre på mig selv med, fortæller Nidal Abu Arif, der heller aldrig havde prøvet at bo i et land uden konflikt.

Nidal Abu Arif med sin niece, Sara, foran huset på Eriksvej, hvor han en overgang boede i en kælderlejlighed. Hans niece arbejder i dag som læge i Hjørring. Privatfoto

Nidal Abu Arif med sin niece, Sara, foran huset på Eriksvej, hvor han en overgang boede i en kælderlejlighed. Hans niece arbejder i dag som læge i Hjørring. Privatfoto

Nidal er født og opvokset under den første palæstinensiske opstand (intifada) rettet mod Israel og dets besættelse i Østjerusalem, Vestbredden og Gazastriben. Kort efter, familien flyttede til Danmark, brød den anden intifada ud i starten af 2000.

- Det var ekstremt hårdt at følge med på afstand. Mine forældre var oppe i årene og havde svært ved at falde til i Danmark og valgte at rejse tilbage til Gaza igen kort tid efter, vi kom hertil. Og så brød det hele løs og varede i fem år, fortæller Nidal Abu Arif, der på biblioteket kunne læse arabiske aviser og ad den vej følge med.

- Under den første intifada vidste jeg ikke, hvad vi egentlig gik glip af der - hvilket liv der ellers var muligt, ligesom jeg dernede heller ikke fik alle de forfærdelige billeder af, hvad der egentlig foregik rundt omkring i Gaza. Det fik jeg nu gennem medierne, og det var meget ubehageligt, fortæller Nidal Abu Arif, der endte med at bruge en stor del af samfundstimerne i gymnasiet på at diskutere Israel-Palæstina konflikten.

En debat der blev fulgt op af flere, for da han tog studentereksamen i Aarhus fem år efter, han kom til Danmark, var udlændinge blev sat på dagsordenen efter 11. september, og systemskiftet i dansk politik på udlændingeområdet var i gang.

Når Nidal Abu Arif i dag ser tilbage, har han på trods af det øgede fokus på folk med anden etnisk baggrund aldrig følt sig ekskluderet på kollegierne eller i foreningerne i Aarhus eller København, som han rykkede videre til for først at læse medicin og derefter statskundskab. Han har ikke mærket den racisme på egen krop, som han læser i medierne i dag, og som han ved, at mange unge kender til.

- Der er ingen tvivl om, at tonen i samfundet er blevet hårdere. De debatter, der startede i nullerne, har taget til i styrke og hårdhed. Når det ikke har ramt mig, er det måske fordi, at jeg færdes i nogle meget trygge miljøer og omgangskredse, der ikke lader sig påvirke, i København, siger Nidal Abu Arif , der kalder sig selv heldig.

- Jeg tror, at det har betydet meget for mig, at jeg ikke startede mit liv her på et asylcenter, som mange gør i dag, hvor de er sat i skammekrogen, imens de venter på at blive inviteret ind i fællesskabet. Det påvirker jo folk - særligt unge. Mit første møde med Danmark skete gennem en normal tilværelse, fortæller Nidal Abu Arif, der altid har været stolt over sin baggrund.

- Jeg har altid båret min kultur med mig og talt om Palæstina med andre, men når jeg har mødt andre unge, har jeg jo erfaret, at det ikke er alle, der har det så let med deres baggrund.

Vi trænger til at høre om håb

Nidal Abu Arif arbejder i dag som redaktør og projektleder i kommunikationsenheden hos Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), et udviklingsprogram under Udenrigsministeriet, der gennem snart tyve år har været et instrument i dansk udenrigs- og udviklingspolitik i Mellemøsten og Nordafrika.

Gennem tætte samarbejder mellem danske organisationer og lokale partnere støtter DAPP op om projekter og initiativer, der skaber udvikling - med særligt fokus på rettigheder, unge og jobskabelse, og da Det Arabiske Forår startede i Tunesien i december 2010, sad Nidal klistret til skærmen.

Her fulgte han med i fortællingerne om den 26-årige frugtsælger Mohamed Bouazizi, der satte ild på sig selv efter at have fået konfiskeret sine varer uretfærdigt af korrumperet politi. Han så, hvordan han efterfølgende blev til en symbolsk figur for de mange tusinder, der i Tunesien og andre arabiske lande gik på gaden i protest mod korrupt politi, lav levestandard, manglende indflydelse og ringe udsigt til, at tingene ville blive bedre.

Oprørene førte til regimeskifte i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen, men ti år efter er det stadig et fåtal af landene i regionen, der er demokratiske, og i Syrien har det udløst en blodig borgerkrig og en opblomstring af ekstreme islamistiske organisationer.

Som mange andre er Nidal Abu Arif skuffet på vegne af befolkningerne i landene, men folks troen på forandring er hos mange blev slukket for tidligt, mener Nidal, der i disse dage er tilbage i Aalborg med DAPPs rejseudstilling "Arabiske Drømme", der vises i Kildeparken frem til 13. juli.

Ligesom hans egen integrationshistorie i Danmark er god, men en af dem, der for sjældent bliver fortalt, er der masser af gode historier fra de arabiske lande lige nu, der er behov for at få ud, mener han.

Siden hun var 17 år, har queer-aktivisten Khawla Bouaziz kæmpet for LGBT+-personers rettigheder i Tunesien. I dag er hun forperson i Mawjoudin, en af Tunesiens mest aktive LGBT+-organisationer, der samarbejder med LGBT Danmark. Fotos: Martin Thaulow og Nicola Lanciotti - Good People

Siden hun var 17 år, har queer-aktivisten Khawla Bouaziz kæmpet for LGBT+-personers rettigheder i Tunesien. I dag er hun forperson i Mawjoudin, en af Tunesiens mest aktive LGBT+-organisationer, der samarbejder med LGBT Danmark. Fotos: Martin Thaulow og Nicola Lanciotti - Good People

- Jeg har et stærkt ønske om at vise danskerne, hvad denne generation drømmer om og håber på. Udefra kan Mellemøsten virke håbløs, men indefra er der masser af unge, der holder hovederne højt og forsøger at få det bedste ud af deres situation og ændre samfundene. Men deres succeshistorier forsvinder ofte i mediebilledet, hvor det er konflikt, krig, håbløshed og fanatikere, der dominerer, fortæller Nidal Abu Arif, der har stået bag de fleste af de interviews og tekster, der indgår i udstillingen i samarbejde med danske og udenlandske fotografer og journalister.

- Der er mange i den arabiske verden, der tænker meget på at rejse væk og forsøge at skabe et liv et andet sted. Men der er også mange, der virkelig tror på en bedre fremtid i deres eget land, siger han og henviser til en af de portrætterede i udstillingen - en 38-årig virksomhedsdirektør fra Egypten, der har sat alt ind på at skabe bedre arbejdsforhold for sine medarbejdere.

Hany-Tarek-El-Nabarawy, 38 år, fra Cairo, tog aktivt del i Det Arabiske Forår, men de manglende politiske resultater var så stor en skuffelse for ham, at han i stedet kastede al sine energi ind i at sikre ordentlige arbejdsforhold for sine medarbejdere. I den forbindelse fik han træning i implementeringen af ændringer af Dansk Industri. Fotos: Martin Thaulow og Nicola Lanciotti - Good People

Hany-Tarek-El-Nabarawy, 38 år, fra Cairo, tog aktivt del i Det Arabiske Forår, men de manglende politiske resultater var så stor en skuffelse for ham, at han i stedet kastede al sine energi ind i at sikre ordentlige arbejdsforhold for sine medarbejdere. I den forbindelse fik han træning i implementeringen af ændringer af Dansk Industri. Fotos: Martin Thaulow og Nicola Lanciotti - Good People

En anden af de portrætterede i udstillingen er den 26-årige Abdellatif-El-Kanbech fra millionbyen Casablanca i Marokko, der bor i et slumkvarter. Han har en bachelorgrad i sociologi, men har stort set været arbejdsløs siden da. Lige nu arbejder han frivilligt for en kvindeorganisation, hvor han kæmper for pigers og kvinders rettigheder. Noget, der ikke er nemt i Marokko, understreger Nidal, der mødte Abdellatif-El-Kanbech og mange andre unge som ham på en rundrejse i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.

Abdellatif-El-Kanbech, 25 år, er feminist og har rejst rundt og informeret kvinder i hele Marokko om deres rettigheder. Foto: Bakir Mohammed - Good People

Abdellatif-El-Kanbech, 25 år, er feminist og har rejst rundt og informeret kvinder i hele Marokko om deres rettigheder. Foto: Bakir Mohammed - Good People

- Tænk at næsten hver tredje person i den arabiske verden er under 30 år. Den andel vokser hele tiden, om nogle år vil de udgøre halvdelen. Det er en kæmpestor generation med et kæmpestort potentiale. Det er vi nødt til at bakke op omkring - det er noget af det, dansk udlandsstøtte går til, og det er jo bekræftende at se, siger han.

Tror du på et Arabisk Forår version 2.0?

- Jeg er ikke mellemøstekspert, og jeg har ikke en krystalkugle. Men det vil overraske mig, hvis situationen fortsætter, som den er nu. Hver tredje færdiguddannede fra universitetet i nogle arabiske lande er arbejdsløse. Det problem kan ældre generationer også se - det går ikke, at du uddanner tusindvis af mennesker til et arbejdsmarked, der er gået i stå, hvilket efterlader unge uden penge til at holde samfundenes hjul i gang. Det får folk til at drømme sig væk - og måske tage konsekvensen, og det er ikke holdbart for landene, det skaber ustabilitet. Nogle mener, at den første version af Det Arabiske Forår endnu ikke er slut, andre mener, at man kan lave social forandring uden oprør, siger Nidal, der mener, at flere nuancerede billeder fra Mellemøsten også kan have betydning for synet på danskere med anden etnisk baggrund i Danmark.

Meryem-Belkihel, 25 år, valgte i sommeren 2020 at cykle rundt i den nordlige del af Marokko som en del af sin kamp for kvinders rettigheder. Foto: Bakir Mohammed

Meryem-Belkihel, 25 år, valgte i sommeren 2020 at cykle rundt i den nordlige del af Marokko som en del af sin kamp for kvinders rettigheder. Foto: Bakir Mohammed

- Jeg tror, at et mere mangfoldigt billede af mellemøstlige unge, også vil påvirke synet på dem, der kommer hertil - udvide folks horisont. Når det er sagt, så tror jeg også, at mange danskere faktisk savner at høre mere fra de unge stemmer i den arabiske verden. Noget, der kendetegner danskere, er, at mange følger med i medierne og er åbne for information, og mange trænger til at høre om håb. De ved godt, at der også sker noget godt, men de har brug for at få sat ansigter og historier på.

Du kan se vandreudstillingen 'Arabiske drømme' i Kildeparken frem til 13. juli

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.