Nordjysk festival melder alt udsolgt
Flere end 11.000 har købt billet til den to dage lange festival
- Det er helt vildt. Vi har aldrig nogensinde før solgt så mange billetter så hurtigt.
Sådan lyder det fra Hans Peter Jarl Madsen i en pressemeddelelse torsdag.
Han er formand for den to dage lange festival i Thisted: Thy Rock. Festivalen, der finder sted 28. og 29. juni, kan melde alt udsolgt, og det gælder alle billettyper. Dermed gør Thy Rock klar til at tage imod godt 11.000 gæster.
At melde udsolgt syv uger før er nyt for festivalen.
- Det lægger et pres på os om at holde kvaliteten i forhold til musikprogrammet i fremtiden, men også den samlede publikumsoplevelse i form af mad, servicefaciliteter, barer og så videre. Det er vi meget opmærksomme på, siger Hans Peter Jarl Madsen.
Blandt årets navne på scenen er Tobias Rahim, Suspekt, Rasmus Seebach, D-A-D og de lokale helte Jonah Blacksmith.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.