Nordjysk popstjerne troede ikke, der var plads til hende - amerikansk popikon ændrede det hele

Hendes hits bliver spillet på repeat i radioen, men da Drew Sycamore voksede op, havde hun svært ved at se sig selv i et liv som popstjerne. Da hun så et amerikansk popikon, ændrede det hele sig

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Artiklen er et uddrag fra podcasten Fodslaw, hvor Nordjyske går med kendte nordjyder i deres barndomsby.

HVILSOM:Drew Sycamore stod på scenen og var klar til at synge til finalen af X Factor. De tre dommere gjorde hende ikke usikker. Hun kunne gøre, hvad hun ville, tænkte hun. For med flere sange, der toppede hitlisterne, var hun stjernen, som var inviteret til at synge foran hele Danmark.

- Det føltes mega power-agtigt, at jeg havde den samtale med mig selv i stedet for at tænke, hvad der kunne gå galt, siger Drew Sycamore med det borgerlige navn Drew Kolstrup.

BLÅ BOG

Drew Kolstrup, men spiller under kunstnernavner Drew Sycamore

1. juni 1990, 31 år gammel

Opvokset i Hvilsom

Har hittet med '45 Fahrenheit Girl', 'I Wanna Be Dancing' og 'Jungle'.

Privat er hun gift med Mattias Kolstrup, tidligere forsanger for bandet Dúné.

Da hun voksede op i Hvilsom nær Hobro og senere tog til England for at studere musik, var hun ikke så sikker på sig selv, som hun var til X Factor-finalen tidligere i år. Det har taget hende 30 år at lære, fortæller hun. Den musikalske succes har hjulpet på det.

- Mine sange lå nummer et og var kæmpe hits. De facts kan man ikke fucke med.

Drew er vokset op i Hvilsom med sin far, papmor og to søskende. Foto: Torben Hansen

Drew er vokset op i Hvilsom med sin far, papmor og to søskende. Foto: Torben Hansen

- Du er en popstjerne

På scenen er Drew Sycamore iført blazer og habitbukser. Andre gange har hun en hvid t-shirt på. Hun kan blive i tvivl om, hvordan hun egentlig skal klæde sig, når hun er en kvinde, der lever af at lave pophits. Det sker, at hun spørger sin guitarist Lasse, om det ikke er lidt kedeligt bare at have en t-shirt på.

- Prøv at hør', kan Lasse finde på at svare tilbage.

- Det er dig, der definerer, hvad en popstjerne har på, for du er en popstjerne. Så hvis du vil have jeans og t-shirt på, så er det, hvad en popstjerne har på.

Drew var egentligt hendes mellemnavn. Hun er døbt Michelle. Men efter morens død slettede hun Michelle og gjorde Drew til sit fornavn. Der var nemlig ingen, der brugte Michelle. Foto: Torben Hansen

Drew var egentligt hendes mellemnavn. Hun er døbt Michelle. Men efter morens død slettede hun Michelle og gjorde Drew til sit fornavn. Der var nemlig ingen, der brugte Michelle. Foto: Torben Hansen

Drew Sycamore er glad for sine venner, der fortæller hende, når det er gået godt, og når det godt kan blive bedre. For selvom hun er stoler på sine talenter, så er hun ikke selvsikker hele tiden. Hun er jo bare et menneske, som hun selv siger med et lille smil.

- Men det har været det fedeste at lære, at der ikke er nogle, der kan være mig bedre end mig selv.

Lady Gaga ændrede det hele

Allerede da Drew Sycamore gik rundt i Hvilsom som teenager, drømte hun om at blive musiker. Det var hun ikke bange for at sige højt. Nogle bakkede op. Andre rystede på hovedet. Men hun havde svært ved at se sig selv i datidens popstjerner. Christina Aguilera, Kylie Minogue og Britney Spears toppede hitlisterne og deres musikvideoer blev vist nærmest døgnet rundt på MTV eller Boogie.

Ifølge Drew Sycamore var popikonernes udstråling, at de var på scenen eller i musikvideoen for at være lækker.

Nordjyske Drew spillede til finalen i X Factor og Zulu Awards. Foto: Torben Hansen

Nordjyske Drew spillede til finalen i X Factor og Zulu Awards. Foto: Torben Hansen

- Det var meget sådan "hvis du er lækker, så har du en chance". Jeg levede i mange år med en idé om, at jeg som kvinde skulle være lækker, fordi så var jeg interessant. Det var bare slet ikke min vibe. Jeg kunne heller ikke lide den opmærksomhed, jeg fik, hvis jeg havde en kjole eller stilletter på. Det var slet ikke det, jeg ville have, men jeg troede, det var den eneste rigtige måde at være kvinde på, siger Drew Sycamore, der i dag er 31 år gammel.

I 2009 brød en ny international popstjerne igennem. Lady Gaga strøg til tops med sine hits "Just Dance" og "Pokerface". Den dengang 19-årige Drew Sycamore var meget inspireret af hendes optræden, for selvom Lady Gaga havde netstrømper og g-streng på i sine videoer, skilte hun sig alligevel ud fra tidligere popikoner.

- Det var første gang, jeg oplevede en kvindelig popstjerne, der ikke var med i videoen eller på scenen for at være lækker. Hun var der for at være mega badass. For mig var det en kæmpe forskel at se mit køn blive repræsenteret på en anden måde. Det var en facet af mit køn, som gav mere mening for mig og som var mere, som jeg havde det indeni.

Drew mistede sin mor for syv år siden. Popstjernen har brugt det som drivkraft til at få så meget ud af sit liv som muligt. Man ved ikke, hvornår det slutter. Foto: Torben Hansen

Drew mistede sin mor for syv år siden. Popstjernen har brugt det som drivkraft til at få så meget ud af sit liv som muligt. Man ved ikke, hvornår det slutter. Foto: Torben Hansen

Lady Gaga begyndte at stikke til Drew Sycamores idé om, at der kun var én rigtig måde at være kvinde på. Det er der selvfølgelig ikke, og det er noget, som nordjyden har taget med videre i sit private som musikalske liv.

- Nu har jeg det dybt nede i maven, at det er mig, der 100 procent definerer, hvordan jeg er en kvinde. Der er så mange versioner af at være smuk, lækker eller interessant, så derfor må jeg gerne være her, som jeg er.

Mød Drew Sycamore i podcasten Fodslaw, hvor Nordjyske går en tur med hende i barndomsbyen Hvilsom. Du kan høre om, hvorfor hun blev hemmeligt gift, hvordan morens død har været en stor drivkraft, og hvordan det var at flytte til England som ung kvinde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.